Kalder alle sangglade børn



(Arkivfoto)

Kattrup og Tolstrup kirker indbyder igen alle sangglade børn til at deltage i børnekoret i Gedved, onsdag 26. oktober hvor børnekoret begynder igen. Koret er for alle børn, der går i 3., 4. og 5. klasse.

Man møder bare op i Gedved Sognegård, den gamle præstegård, på Skovvej 13B, hvor der står en dygtig korleder klar til at tage imod jer. Vi øver hver onsdag kl. 14.15 til 15.15.

Ved særlige lejligheder skal koret optræde i kirken og synge til gudstjenester.

Korleder er Lovis Bechmann, som bor i Gedved og hun glæder sig til at lære jer at synge i kor. Hun har mange års erfaring som sanger og musiker. Så nu kan børnekoret komme i gang igen, og vi i menighedsrådet vil gerne opfordre jer forældre til at bakke op om denne mulighed.

Du kan tilmelde dig på mail lovisbechmann@gmail.com eller ringe til hende på tlf. 71519252.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024