Karsten inviterer til pluk-selv i Brigsted



Efteråret er sæson for selvpluk af æbler og hos Karsten Bøgild i Brigsted har denne tradition mange år på bagen og i weekenden 2. – 3. oktober har alle mulighed for at komme på besøg og plukke de lækre æbler.

Der har været tradition for selvpluk på æbleplantagen i over fyrre år fortæller Karsten Bøgild. Fra plantagen er der et smukt vue til Horsens Fjord og den flade natur gør at man kan se langt og øjne Vorsø lige ud for stranden. Efter endt æbleplukning kan en tur ned til stranden være et oplagt mål for mange.

Æbletræerne står tæt og er fyldte med masser af flotte æbler som bare smager skønt – det er en oplagt mulighed at tage hele familien med og fylde kurven med det bedste fra naturen.

På træerne kan man plukke æbler af mange forskellige sorter som: Ingrid Marie, Lobo. Cox Orange og Golden Delicius blandt flere.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024