Kulturdage og 10-års jubilæum i Gedved



Seminariet – Gedved Kultur- og Medborgerhus har 10-års jubilæum. Det fejres i forbindelse med årets Gedved Kulturdage, der som sædvanlig holdes i oktober - november. 

Jubilæet fejres søndag den 5. november kl. 15 med fødselsdagslagkage og kaffe. Det er gratis, og bestyrelsen håber at mange borgere i Gedved og omegn vil lægge vejen forbi for fejre medborgerhuset.

Mød Hr. Weyse fra Badehotellet

Jubilæet fejres også med et stort Badehotel-arrangement lørdag den 11. november, hvor skuespiller Jens Jacob Tychsen – kendt som Hr. Weyse – inviterer indenfor til en fortælling om, hvad der sker bag kulisserne når optagelserne af den populære Tv-serie bliver til. Hr. Weyse vil sørge for, at det bliver musikalsk, sjovt og superunderholdende.

Inden forestillingen er det muligt at stifte bekendtskab med Fru Andersens køkken i Badehotellet. Seminariets nye forpagter, Lone, har ladet sig inspirere af datidens kogebog og serverer retter som dampet torsk, grydestegt kylling med rabarberkompot, sprængt skinke og citronfromage.

Koncert med Juncker

Kulturdagene byder desuden på koncert med Juncker den 28. oktober kl. 20. Koncerten er et samarbejde med Musikforeningen i Gedved og Platform K. Junckers musik er eftertænksomt, catchy og er altid spækket med flotte billeder og metaforer.

I forbindelse med Juncker-koncerten serverer Lone en koncertmenu kl. 18 ved Lones Mad.

Vinsmagning for alle

Kulturdagene byder også på vinsmagning den 1. november kl. 19:30 ved Gedved Vinklub. Alle er velkomne til arrangement. 

Bliv meget klogere med livestreaming

Seminariet i samarbejde med Gedved Bibliotek byder på to arrangementer med Livestreaming. Torsdag den 7. november er emnet Antistof of antiverden og den 14. november er emnet Uden kryptering, intet internet. Begge arrangementer er for alle og holdes kl. 19 – 21 i foredragssalen.

10-års jubilæet med kaffe og lagkage og Livestream kræver ikke tilmelding.

Tilmelding til øvrige arrangementer kan ske på hjemmesiden: Kulturhus-gedved.dk
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024