Legoland søger 600 nye sæsonmedarbejdere



(pr-foto)

Lørdag den 5. februar fra kl. 11.00 – 15.00 byder LEGOLAND® alle interesserede velkommen til jobdag på Hotel LEGOLAND.

Af LEGOLAND Billund

Jagten på sæsonmedarbejdere i LEGOLAND® er sat ind. Samlet er der brug for 600 nye sæsonmedarbejdere, som kan give fantastiske gæsteoplevelser i børnehøjde, når LEGOLAND fra d. 2. april slår dørene op til sæson 2022.

- Vi har brug for en masse nye og seje medarbejdere, der brænder for at levere ekstraordinære gode oplevelser til vores gæster. Derfor er jobdagen en rigtig god mulighed for kommende medarbejdere, hvor de kan se mulighederne og finde ud af, hvilket job i LEGOLAND der passer bedst til dem, siger Henrik Munksgaard, der er director for Park Operations.

LEGOLAND søger medarbejdere til en lang række forskellige funktioner i både parken og på overnatningsstederne – lige fra prinsesser og byggehelte, til tjenere, gartnere og rengøringspersonale.

Jobdag i LEGOLAND® er for alle

Til jobdagen er alle velkomne til at kigge forbi Hotel LEGOLAND® og høre meget mere om de mange jobmuligheder. Her er det muligt at møde både ledere og sæsonmedarbejdere fra de forskellige afdelinger og blive klogere på jobbet, hverdagen og ikke mindst det unikke fællesskab, der hører med titlen som vaskeægte LEGOLAND medarbejder.

- I LEGOLAND har vi haft stor glæde af den dynamik, som opstår, når der både er unge og ældre i de forskellige teams. Jeg kan derfor kun opfordre alle interesserede til at kigge forbi – uanset om jobbet skal være ved siden af studiet eller gymnasiet, som sommerferiejob eller måske i kombination med pensionisttilværelsen, siger Henrik Munksgaard.

(pr-foto)

Et fællesskab ud over det sædvanlige

At have et sæsonjob i LEGOLAND® er mere end blot et arbejde. Som medarbejder i LEGOLAND kan man forvente en hverdag med masser af sjov, grin og højt tempo – og altid i selskab med af masser af kollegaer og gæster.

- Det kan lyde som en kliché, når vi påstår, at man bliver en del af et fantastisk fællesskab og får venner for livet i LEGOLAND – men det er det, vi oplever. Rigtig mange af vores sæsonansatte kommer tilbage år efter år for at arbejde sammen med deres LEGOLAND venner, og det er vi simpelthen så glade for. Det skal nemlig være sjovt at gå på arbejde, siger Henrik Munksgaard.

Som medarbejder i LEGOLAND får man også mulighed for at deltage i en lang række sociale arrangementer sammen med sine kollegaer. LEGOLAND har nemlig sit eget ”Fest og Ballade Institut”, som arrangerer sociale aktiviteter i løbet af hele sæsonen.

Find de ledige stillinger i LEGOLAND og send din ansøgning her: www.legoland.dk/om/job-i-legoland/

(pr-foto)

LEGOLAND Billund

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

Tåning jazz 2018
01. aug 2021