På en dag fuld af refleksion og minder, samledes to menigheder for at ære de nyligt afdøde. Lyset brød mørket, som hjerters sorg fandt fællesskabets trøst.
Af Jørn Kildall
Som skumringen lagde sig over Gangsted og Søvind, blev kirkerne fyldt med ro. Folk strømmede ind, en efter en. Med tunge skridt og tændte lys søgte de samvær.
Ord i sorgen
Troels Bering stod foran forsamlingen. Hans stemme var blid, men budskabet kraftfuldt. "Sorg skal deles," sagde han. Øjnene mødtes, og nogle nikkede stille. Han talte om tabets tunghed.
Musikalsk trøst
Lars' stemme og Sørens orgelspil fyldte rummet. Deres duet var en hyldest til livet og de mistede. Sigrid Vibes harpespil viklede sig ind i melodierne. Musikken gav sorg en lyd.
Sange for sjælen
Sigrid spillede med følelse. "Eleanor Plunkett" flød gennem luften. Iben Krogsdals ord og Bent Fabricius-Bjerres toner malede sorgens portræt. Naja Marie Aidts poesi og Janne Marks musik mindede os: Giv det tabte tilbage til livet.
Lys i mørket
Kirkerummet summede af liv, som minderne flød frit. Sorgen blev delt, mens lysene brændte klart. På kirkegården skinnede de små flammer som håbets stjerner.
I Gangsted og Søvind blev mørket mindre tæt denne aften. De efterladte fandt et fællesskab i sorgen. Og gennem musik, ord og lys, blev tabet bearbejdet. Allehelgensdag vil forblive i deres hjerter.
