Motorvejstilkørsel i nordgående retning ved Horsens N <55> spærres i aften- og nattetimerne i uge 26



Fra mandag den 26. juni til fredag den 30. juni lukker Vejdirektoratet Horsens Nord <55> for tilkørsel i nordgående retning langs E45 Østjyske Motorvej. Lukningen sker som en del af det afsluttende arbejde med afstribning.

Af Vejdirektoratet

Vejdirektoratet er i gang med at udskifte asfalt på E45 Østjyske Motorvej mellem Horsens Nord <55> og Ejer Bavnehøj <54>. I den forbindelse gennemføres der arbejde med afstribning på strækningen.

Arbejdet medfører, at tilkørselsrampen til motorvejen ved Horsens N <55> i nordgående retning spærres i aften- og nattetimerne mandag til fredag.

Trafikale konsekvenser

Vejdirektoratet lukker for tilkørselsrampen Horsens N <55> i følgende tidsrum:

  • Mandag den 26. juni kl. 19.00 til tirsdag morgen kl. 06.00
  • Tirsdag den 27. juni kl. 19.00 til onsdag morgen kl. 06.00
  • Onsdag den 28. juni kl. 19.00 til torsdag morgen kl. 06.00
  • Torsdag den 29. juni kl. 19.00 til fredag morgen kl. 06.00

Arbejdet er afhængigt af vejret, og tidsplanen vil derfor kunne rykkes med en dag.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og de nærmest beboere til arbejdet.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger. 
 

Vejdirektoratet

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024