16. marts 2019
Centerrådet, hvad er det? Centerrådet er ikke en forening, men et kommunalt tilbud om aktiviteter og arrangementer for alle 60+ og førtidspensionister i Østbirk og opland, og ikke som nogen tror for beboerne på Birkebo, men rådet er glad, når beboerne kan deltage på lige fod med resten af 60+’erne i området. Arrangementerne finder for det meste sted i festsalen på Birkebo.