14. marts 2019
Mange steder halter det desværre med den positive udvikling i de danske landsbyer. Ændret demografi, stagnation, butiksdød, færre folkeskoler, færre busruter og længere imellem dagplejere har desværre medført fraflytning og dermed faldende beboerantal i rigtig mange landsbyer. I Folketinget nedsatte vi 2017 ”Udvalget for levedygtige landsbyer”, netop for at få omfanget belyst og komme med forslag til at få vendt den lokale udvikling.