Odd Fellow: Donationer for 30000 kroner



(Fra venstre) Frivillig koordinator Eike Farmann Nielsen, søster undermester Bethina C. S. Gregersen, næstformand for støtteforeningen Inge Rosenborg, frivillig og medlem af støtteforeningen Ruth Sandquist, Chris fra Krisecentret ved siden søster sekretær Gerda Larsen og søster overmester Birthe Ankjær, Charlotte Clausen – også fra Krisecentret og endelig fra Varmestuen Helle Bohn Jochumsen, Mai-brit Rosenkjær.

I forbindelse med Odd Fellows søsterloge nr. 24, Eranthis markering af sin 85 års stiftelsesdag den 6. marts blev der den 1. marts uddelt donationer for i alt 30.000 kr. fordelt på 3 modtagere, nemlig til Krisecenteret Dagnæshus i Horsens, Kirkens korshærs varmestue ligeså i Horsens og endelig til Gudenå Hospice i Brædstrup.

Odd Fellow ordenens hovedformål har både et etisk og humanitært sigte som i denne donation er rettet mod det lokale. 

Ordensbygningen på Borgergade 13 i Horsens var rammerne for donationen og den efterfølgende reception.

Krisecenteret og Varmestue fik hver tildelt 10.000 kr. ved overførelse, mens Gudenå Hospice blev betænkt med 2 cykler til brug for pårørende. Tørring Cykler var behjælpelige med anskaffelsen af disse.

Efter overrækkelsen fortalte donationsmodtagerne kort om deres arbejde og ved den efterfølgende reception hvor der blev serveret bobler og kransekage blev der livligt diskuteret.

For interesserede blev den smukke gamle ordensbygning vist frem hvorefter at Eranthis-søstrene gjorde klar til en fest aften som startede med et kort ordinært logemøde. I det selskabelige blev der serveret en dejlig middag og underholdningen blev leveret af entertainer Karsten Holm som formidlede et hæsblæsende show med Elvis Presley numre. 

En fantastisk aften for vores 85 år gamle loge. 
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024