Præsten er ansat - og det er ingen aprilsnar



Præsten er ansat - og det er ingen aprilsnar

Fra mandag den første april er jeg, Sognepræst Søren Jensen, ansat i en fast tjenestemandsstilling som præst i Lundum-Hansted pastorat.

Denne kendsgerning kommer ikke som den store overraskelse, for både menighedsrådene i Lundum og Hansted samt jeg selv har tilstræbt fastansættelsen, siden Tine Frisenette opsagde sin stilling ultimo 2018.

Alligevel skulle fastansættelsen fejres på vanlig gemytlig vis. Derfor var der gjort lidt ekstra ud af gudstjenesterne i Lundum og Hansted pastorat søndag den 31. marts, hvor der var tjeneste kl. 09:00 i Lundum og 10:30 i Hansted. Begge gudstjenester blev efterfuldt af et godt glas portvin og velbagt kransekage, og humøret var i top med både gode taler og samtaler henover vinglasset.

Jeg ser meget frem til endelig at blive fastansat, og det glæder mig, at jeg er blevet taget så godt imod. Det gælder både i pastoratet, men også alle andre steder, hvor jeg er kommet. Tak for det. Jeg ser frem til mange år med frugtbart samarbejde.

Lignende artikler

Søren Nordtorp Frost Jensen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024