Seniordag i Brædstrup – Mød Jesper og Søs



BRÆDSTRUP - Torsdag d. 2. maj 2024 kl. 10 – ca. 15.45 arrangerer Brædstrup Spire- og Seniorkor den traditionsrige Seniordag i Brædstruphallen.

Af Anne Grethe Nørgaard

Dagen byder på underholdning både ved Seniorkorene og ved professionelle kunstnere.

Dagen begynder med morgenkaffe og fællessang m.m. Derefter er der foredrag ved Søs Egelind med ”Slip humoren løs”.

Jesper Lundgaard underholder

Efter frokost underholder Jesper Lundgaard. På klaver akkompagnerer Carl Ulrik Munk-Andersen, som har været med til samtlige Seniordage siden 2014.

Som ved tidligere arrangementer underholder Seniorkorene som nævnt et par gange, ligesom de synger for på fællessangene under ledelse af Anne Grethe Nørgaard. Korene akkompagneres af Bent Søndergård og Jørgen Forsingdal.

Dagens arrangører er de 2 Seniorkor i Brædstrup under DOF Brædstrup Aftenskole. De 2 kor står for alt det praktiske arbejde under Lars Henrik Mikkelsens vejledning.

Plejehjemsbeboere fra Brædstrup er inviteret til at deltage i Seniordagen om eftermiddagen. 

Alle er velkommen, husk at reservere billetter

Alle er velkomne til Seniordagen, men man skal på forhånd have reserveret billetter. Dette kan gøres onsdag d. 17. april fra kl. 9 og til kl. 16, eller til der er udsolgt. 

5 medlemmer af koret sidder klar ved telefonerne på 4085 8083 Anne Grethe, 4053 3180 Emma, 22773311 Inger, 4028 7755 Jette og 2347 6145 Åse.

Der kan kun bestilles billet ved personlig kontakt på et af ovenstående numre – ikke ved, at man indtaler på telefonsvarer eller skriver en mail. 
 

Hent billetter på Tinghuset

Som noget nyt vil vi i år give mulighed for at møde op på Tinghuset, Østergade og bestille billetter

Man kan kun bestille 4 billetter pr. person – og husk telefonnummer på alle tilmeldte. 

Billetprisen er 200 kr., som betales kontant på Seniordagen d. 2. maj fra kl. 8.30

I billetprisen er inkluderet morgenkaffe med rundstykke, frokost med håndmadder og 1 øl eller vand og eftermiddagskaffe med kage. Derudover som nævnt en masse sang og musik, foredrag og socialt samvær.
 

Anne Grethe Nørgaard

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024