Glade mikrospejdere og ledere ved startpunktet i Vedslet – klar til at indtage Tornsbjerg Skov og sætte kurs mod Assendrup. Foto: Privat
VEDSLET - Regnjakker, smil og små skridt – de yngste spejdere fra Hovedgård tog på vandretur med eventyr i rygsækken og mudder på støvlerne
Af Jørn Kildall. Foto Leon Dam Hansen
Der var både krudt i benene og nysgerrige øjne, da mikrospejderne fra Hovedgård Gruppe mødtes lørdag formiddag ved Troldgården i Vedslet for at tage hul på dagens eventyr: en fem kilometer lang vandretur, der skulle føre dem gennem Tornsbjerg Skov og ende hjemme i haven hos spejderleder Mette Munch i Assendrup.
Det hele foregik under netop Mette Munchs kyndige ledelse, og hun havde som sædvanligt styr på både rute, regnslag og rugbrødsmadder.
Det lyder måske som en spadseretur for de fleste, men når man er mellem seks og otte år og stadig kæmper lidt med snørebåndene, så er fem kilometer altså en bedrift, der er et diplom værdigt.
Spejderleder Mette Munch stod i spidsen for den fem kilometer lange tur – med både godt humør og dagsorden i hånden. Foto: Privat
Vejret drillede – men det er jo bare vejr
Det havde været sol og forårslune i dagene op til – men selvfølgelig skulle lørdagen diske op med grå himmel og byger, der kom snigende fra sydvest, lige som børnene fik varmen. Klassisk.
Men ingen sure miner. Spejderlederne havde pakket alt det rigtige grej, og børnene virkede faktisk ret ligeglade med om det dryppede lidt fra oven.
– Det er jo ikke første gang, vi får lidt vand i håret. De er seje, de her små, lød det med et smil fra en af de frivillige, der gik med i feltet.
Skoven som legeplads
Turen gik ad små stier og snoede skovveje gennem Tornsbjerg Skov – et sted, der ifølge en enkelt mikro er hjem for både ulve, et gammelt fly og en skat (intet af det blev dog set denne gang, men det spolerer ikke fantasien).
Til hverdag foregår spejdermøderne dog i Hovedgård, hvor en anden skov – lige ved spejderhuset – er fast base for leg, opdagelser og bålhygge. Her er børnene ude i næsten al slags vejr, og skoven bliver brugt flittigt som både læringsrum og fristed.
– De lærer simpelthen så meget af bare at være derude. Det er ikke altid, vi når at lave det, vi havde planlagt, men det gør heller ikke noget. Bare det at være udenfor gør noget godt for dem, fortalte en af lederne, mens hun samlede et glemt tørklæde op fra græsset.
Der blev tjekket tørklæder og snørebånd, inden de små spejdere blev sendt afsted på vandretur fra Vedslet til Assendrup. Foto: Privat
Et lille stort eventyr
For mange af mikroerne var det første gang, de gik så langt – og det var tydeligt, at det ikke kun var benene, der blev trætte. Der blev holdt små pauser undervejs, og det var både plads til at hvile benene og studere en regnorm eller to. Stemningen var let og fyldt med grin og snak om alt fra kæp-sværd til madpakker.
– Det bedste var faktisk, at vi fandt en kæmpe gren, der lignede et sværd! lød det stolt fra en seksårig spejder, der uden tvivl mente det.
Da de omsider nåede frem til Assendrup, ventede haven hos Mette med lidt velfortjent pause og måske en småkage eller to. Der blev vinket farvel, pakket sammen og hvisket en lille ’spejderhilsen’ – og så var endnu en dag i naturens tjeneste forbi.
