VEDSLET - 40 kvinder, et hav af masker og én fælles sangbog – Strik og Fællessang i Vedslet Kirke blev alt andet end stille og andægtig.
Af Jørn Kildall
Torsdag den 10. april summede Vedslet Kirke af noget lidt andet end vanligt salmesang og søndagsprædikener. Der var nemlig inviteret til Strik og Fællessang, og lad os bare få det på det rene med det samme: De 40 kvinder, der dukkede op med strikkepinde, garnnøgler og hæklenåle, hyggede sig. Og det gjorde de grundigt.
Trøjer, dyr og dåbsservietter
Kirkerummet blev fyldt med både strikketøj og stemmer – altså, både dem der snakkede og dem der sang. Arrangementet var sammensat af flere af deltagerne, som hver især havde medbragt deres egne strikkeprojekter og delte historierne bag. Der var alt fra trøjer og tørklæder til hæklede dyr og dåbsservietter – og så et helt tæppe, der startede som en stak lapper og endte som et lille mesterværk.
Og ja, hver strikkehistorie blev fulgt op af en sang eller salme, som passede til – og det gjorde noget ved stemningen. Det var nærmest som at sidde i en varm stue, bare med kirkens høje loft og bedre akustik.
Garnets magiske rejser
Flere af fortællingerne tog os med ud i verden. Fra lokale garnbutikker til indkøbseventyr i Grønland. Der blev talt om det dér særlige garn, man bare må have – og som man så alligevel skal købe fem nøgler af, bare for en sikkerheds skyld.
Restegarn blev hyldet, især i en historie om en hæklet trøje med både farvenuancer og et par farve-overraskelser. Og de små hæklede dyr – de kræver kun ét nøgle, men leverer bunker af glæde.
En sjæl i et sjal
Der var også mere stille stunder. En kvinde fortalte om et sjal, hun strikkede til sin farmor for mange år siden. Efter farmorens død fandt sjalet vej tilbage – og havde ligget i skabet lige indtil denne aften, hvor det “selv sprang ud”, som hun sagde. Det ville med til Strik og Fællessang. Og det kom det.
En gave, der varmer mere end uld
Flere historier handlede om at give strikket tøj væk – og glæden ved at vide, at nogen bruger det, man har lagt sin tid og kærlighed i. Der blev også nævnt, hvordan nogle af de hjemmelavede trøjer og sjaler bliver solgt – og pengene går direkte til Folkekirkens Nødhjælp. Garn kan altså også gøre godt langt udenfor kirkebænkene.
"Skal vi gøre det igen?"
Til slut blev der spurgt, om der var stemning for at gentage successen. Svaret var klart og tydeligt: JA TAK!
Så nu er det Søvind Kirkes tur til efteråret. Anne Marie Vrang, sognepræst, og Charlotte Høj Mortensen, kirkesanger, står igen bag – og mon ikke også sjalet tager med igen?
