Vestbirk Friskole bygger nye lokaler



Skoleleder Carsten Berger ser at byggeriet skrider planmæssigt fremad. (foto: Jørn Kildall)

Der er aktivitet ved Vestbirk Friskole - for på grunden hvor skolens SFO lå tidligere, er der nu en byggeplads, hvor håndværkerne knokler og sveder i sommervarmen. Her skal der efter planen stå et spritnyt hus klar den skolens 3- 5. klasse klart, i slutningen af året.

Tekst og fotos Jørn Kildall

Karsten Berger som har været skoleleder på Vestbirk Friskole siden 2008, fortæller at der længe har været ønske om nye lokaler, og nu er man endelig i gang det at opføre et flot nyt byggeri på 300 m2 i et plan. Bygningen kommer til at indeholde tre klasselokaler til mellemgruppen, 3. – 5. klasse. Hvert klasselokale kan rumme op til 16 elever.

- Vi har i gennemsnit 12 elever på hver årgang, men bygger så der er ekstra kapacitet hvis det skulle blive nødvendigt, så er vi fremtidssikret, forklarer Carsten Berger.

Det nye byggeri ligger på den grund hvor der før var SFO i en pavillon som ikke var længere var tidssvarende. Ved at rokere rundt på faciliteterne og eleverne, samt lærerne, finder man plads til alle mens byggeriet står på.

- Når byggeriet er færdigt, har vi fået renoveret alle klasselokaler indenfor de sidste 10-15 år. Og med nye krav til undervisning og udluftning af lokaler, betyder dette at vi er på omgangshøjde med det, siger Carsten med et stort smil.

Her skal den nye 300 m2 store bygning ligge. Det er JD Byg som står for opgaven med byggeriet. (foto: Jørn Kildall)

Byggeriet skal efter planen stå færdigt i uge 46 – midt i november – men der er indlagt en buffer på seks uger, som kan tages i brug hvis det bliver nødvendigt.

- Vi håber ikke at skulle bruge vores buffer, men med den nuværende materialesituation, så er jeg glad hvis vi er færdige inden året er omme, konstaterer Carsten Berger.

Udover de tre klasselokaler, kommer der også et lærerværelse som er tre gange større end det man har i dag, der kommer et lokale til forberedelse, toiletter og en stor fordelingsgang. Mellem to af lokalerne bliver der opsat en lydtæt foldevæg.

- Væggen betyder at vi kan skabe et stort klasselokale, når klasserne arbejder i grupper.

Det har taget lidt tid at nå hertil fortæller Carsten Berger, men resultatet bliver særdeles godt. Finansieringen kommer fra egne opsparede midler og et kreditforeningslån, og i samarbejde med Sparekassen Kronjylland. Prisen for byggeriet er fem millioner.

- I vores bestyrelse har vi en del håndværkere som kender til byggeri og de har været en stor hjælp for mig. Det er JD Byg som vandt opgaven. 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024