Y's Men's Julekalenderen 2021 er i handlen



Y's Men’s Klubberne i Danmark præsenterer for 45. år i træk den landsdækkende Regions-julekalender, som sælges landet over af de uniformerede ungdomskorps, skoler og flere idrætsforeninger. Kalenderen kan købes fra den 24. oktober

Selv om det er 45. gang Y's Men's Julekalenderen udkommer, er den stadig en tilbagevendende glæde for mange mennesker, som ved køb af kalenderen er med til at støtte Y's Men's klubbernes sociale og humanitære arbejde i ind- og udland.

Køberne af kalenderen kan glæde sig over den farverige forside med karikaturtegninger af bl. a. kongefamilien, politikere og kendte personer. Forsiden er i år tegnet af den kendte tegner og illustrator Bob Katzenelson, som er kendt for at lave satiretegninger, der kalder smilene frem.

Køber man Y's Men's julekalenderen har man chance for at vinde et gavekort á kr. 200,- bag hver af de 24 låger. Herudover er der mulighed for at deltage i et familiespil ved at gætte en kendt julesang, som dannes af en verselinie ved at sætte 24 bogstaver sammen fra bagsiden af lågerne.

Den samlede gevinstsum er på 121.600 kroner.

Annoncørerne på julekalenderens bagside er med til at støtte julekalenderens formål. Hovedformålet med udgivelsen af julekalenderen er: at overskuddet på ca. 1,5 million kr. går ubeskåret til socialt og humanitært arbejde i ind- og udland.

Y's Men's Klubberne i Danmark er en international serviceorganisation med lokalklubber over hele landet. Klubberne har nær tilknytning til KFUM & KFUK og støtter socialt og humanitært arbejde i Danmark og uden for landets grænser.

Kalenderen bliver solgt i ca. 38.000 eksemplarer, og den sælges med hjælp fra de uniformerede ungdomskorps, skoler og idrætsforeninger, som derved også får mulighed for at tjene en ekstra skilling til deres forening. Kalenderens pris er 40 kr., og man kan være sikker på, at skulle man ikke selv være en heldig vinder, så vil der være gevinst hver gang til dem, hvor vi kan yde økonomisk hjælp til fattige og nødlidende verden over.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024