7. årgang på Brædstrup Skole inviterer til Foredrag med Lisa Gjessing



Overskuddet fra foredraget skal gå til deres Berlintur i efteråret og der bliver samlet ind på livet løs, så der er penge nok til eleverne.

Af Jørn Kildall

Lidt om Lisa Gjessing er 43 år, hun har tidligere boet i Brædstrup og bor nu i Ry med sin mand - den tidligere professionelle håndboldspiller Kristian Gjessing. Hun er en sand medaljesluger – hun ligger p.t. nr. 1 på verdensranglisten og har gjort det siden 2017, og hun har vundet VM 4 gange og EM 5 gange i para-taekwondo. Imponerende.

Lisa Gjessing dyrket taekwondo siden hun var 13 år og i 2012 fik hun konstateret i venstre hånd, hvilket resulterede i, at hun i april 2012 fik amputeret sin venstre hånd og halvdelen af venstre underarm.

Selvom sygdommen satte en stopper for hendes sportskarriere, genoptog hun sin livslange passion – taekwondo. Hun lavede comeback og vandt i november 2012 DM som almindelig senior damekæmper og Lisa blev kåret til årets para-atlet i 2019.

Lisa er uddannet jurist og arbejder nu som juridisk konsulent og specialkonsulent ved Sydøstjyllands Politi.

Foredraget med Lisa Gjessing bliver afholdt på Pejsegården i Brædstrup tirsdag 28. marts kl. 19.00

Tilmeldingen skal ske til to mødre fra forældregruppen (Larisa Kovac – 25 54 02 07) eller (Tina Kortbæk Jensen – 30 61 77 07). Pris kr. 150,- for voksne og kr.75,- for børn under 15 år. Prisen er inkl. kage, kaffe/the og isvand.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024