9. årgang var på studietur til Island



I uge 37 var 9. årgang på Østbirk skole på studietur til Island. Noget de havde set frem til i flere måneder.

Af Konrad, Alexander, Victoria og Sine

Fra Danmark til Island - Eleverne i 9.klasse på Østbirk skole har altid haft ønske om at tage på studietur til Island. I foråret (8.klasse) fik eleverne et kæmpe chok, da årgangens lærere kunne overraske dem med, at det nu kunne blive til virkelighed.

Der skal penge til

3 uger efter blev der arrangeret en arbejdsdag, hvor vi elever skulle ud at tjene penge til turen. Pengene skulle gå til sponsortrøjer, og til en camp i Island. Pengene til selve turen fik vi gennem en ansøgning til EU, hvor vi søgte om Erasmus+ midler, som vi var så heldige at få. Erasmus+ er EU’s program for uddannelse. Grundskoler og ungdomsuddannelser kan søge om tilskud fra Erasmus+ til at sende enkelte elever eller grupper af elever og medfølgende lærere på faglige ophold i jævnaldrende elevers klasseværelser i Europa.

En uge med masser af aktivitet

En unik Tur til Island - Søndag, da vi kom derop, skulle vi bo hos en værtsfamilie til mandag. Mandag morgen skulle vi tidligt op for at køre ud til en lejrskole, som hed Vindáshlío. Hele ugen stod på en masse aktiviteter på skolen. Vi lavede blandt andet forskellige samarbejdsøvelser, var på gyser-tur, gik ture i bjergene, badede i floden, slappede af og dyrkede fællesskabet med den anden islandske klasse
 

Landet som overrasker

Nogle af dagene tog vi ned langs bjerget, hvor vi fandt en klippe, som vi hoppede fra. Vi blev overrasket over hvor klart og rent vandet var, da det var smeltevand. Islænderne lærte os, hvordan man hoppede. Hver gang vi kom op fra vandet, var det bare med at få noget tørt tøj på, og så gik vi tilbage til lejren i fællesskab. Torsdag aften var der Dalahma games. Der skulle vi lave en masse forskellige lege i grupper. Der var nogle forskellige lege om styrke, intelligens og alt muligt andet, og så skulle man også lave en entré. Torsdag aften var der også fest. Dagen efter stod dagen på rengøring, og så skulle vi hjem til vores værtsfamilie igen.

Tak til sponsorerne

For at vi kunne se ens ud, var arbejdsdagen ikke bare nok. Eleverne blev selvstændigt sendt ned i byens gader for at søge om sponsorater.

Vi vil gerne sige mange tak til de sponsorere, der var så gavmilde at give penge til turen og vores trøjer.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024