Morten Hoffmann med et veltilfreds smil og en kold fadøl i hånden – to år som købmand i Nim fejres bedst med grillduft og godt selskab.
NIM - Fredagens fejring af Morten Hoffmanns købmands-jubilæum trak folk til i en lind strøm – på trods af grå skyer og lettere dryp. Bilerne stod som sild i en tønde, grillen sendte duft ud over hele sognet, og stemningen? Ja, den var næsten bedre end pølserne.
Af Jørn Kildall. Foto Thomas Rasmussen
For to år siden overtog Morten Hoffmann roret hos Min Købmand i Nim. Det var dengang, man stadig sagde “bare et par uger til alt er normalt igen,” og ingen anede, at Morten ville blive en af byens mest populære figurer – i skarp konkurrence med grillpølsen, bevares.
I fredags gentog han så succesen fra sidste års fejring af sin étårsdag som købmand – og ja, det var noget, der trak folk af huse. Der blev grillet, snakket, drukket og grinet – alt det en god landsbyfest skal rumme, og lidt til.
Pølser på grillen og biler i grøften
Grillen var i gang, pølserne spruttede lystigt, og fadølsanlægget summede som en glad humlebi. Store flasker sodavand stod klar, og både børn og voksne hyggede sig, som var det en lokal version af Roskilde Festival – bare med bedre toiletforhold.
Parkeringspladsen? Den så ikke ud, som den plejer. Morten grinede og sagde til undertegnede, at “det er synd, I ikke tog et billede – det ligner jo en mindre bilmesse derude.” Og ganske rigtigt – der var biler parkeret i grøfter og rabatter, og folk gik med smil og sodavand på tværs af vejen som om det var Champs-Élysées i Paris.
Fadøllen flød fra hanerne, og her stod de gode folk klar til at lange ud. Ikke så meget snak – bare skænk og smil.
Køledisken måtte arbejde over
Frankfurtere og grillpølser forsvandt som varm leverpostej til julefrokost, og Morten måtte et par gange snige sig ind i butikken efter flere forsyninger. Appetitten var stor – og tørsten ligeså. Stemningen var i absolut top, og gamle venner, naboer og kammerater fik sig en hyggesnak, mens regndråberne tog en velfortjent pause.
Det betød, at man kunne trække ud i det fri og nyde en velstegt frankfurter med sennep og ketchup – i et lunt pølsebrød, naturligvis – uden at paraplyen skulle i spil.
En lille by med stort hjerte
Det er ikke alle landsbyer, der kan samle sådan en flok på en halvkedelig fredag i maj, men Nim kunne. Og gjorde det. Hvis kunderne kom lige så mange hver dag som de gjorde til pølsefest, ja, så kunne Morten snart overveje at bygge et mindre storcenter med udsigt til Silkeborgvej.
Okay, det er måske at tage munden lidt for fuld – men man har da lov at drømme. Det vigtige er, at Nim bakker op. Om butikken. Om Morten. Og om hinanden.
Butikken har eksisteret i seks år, og Morten har stået i spidsen de seneste to. Det gør han godt – og vi siger tak for både pølser og pilsner. Og ønsker held og lykke fremover.
