Andreas Boesen fungerende borgmester i Horsens Kommune



Det bliver den 33-årige socialdemokrat Andreas Boesen, der skal være fungerende borgmester i Horsens Kommune efter, at borgmester Peter Sørensen er sygemeldt i mindst to måneder på grund af alvorlige rygproblemer.

Det bliver den 33-årige socialdemokrat Andreas Boesen, der skal være fungerende borgmester i Horsens Kommune efter, at borgmester Peter Sørensen er sygemeldt i mindst to måneder på grund af alvorlige rygproblemer.

Valget af Andreas Boesen skete på et ekstraordinært byrådsmøde fredag eftermiddag, og det var et enigt byråd, der udnævnte ham til fungerende borgmester.

Andreas Boesen har været medlem af Horsens Byråd siden 2009, og han har i indeværende byrådsperiode været gruppeformand for Socialdemokratiet, 2. viceborgmester og har blandt andet haft en plads i kommunens økonomi- og erhvervsudvalg.

- Først og fremmest er det utrolig trist, at Peter Sørensen er blevet nødt til at sygemelde sig, og vi er mange, der sender ham de varmeste tanker. Samtidig vil jeg gerne sige, at jeg går til opgaven med meget stor ydmyghed. Det er et stort ansvar, jeg er blevet betroet, og ansvar forpligter. Posten som fungerende borgmester er noget, man hver eneste dag skal gøre sig fortjent til - både overfor ens politiske kolleger og overfor virksomheder, foreninger, organisationer og lokalsamfundet, siger Andreas Boesen.

Han tilføjer, at hans opgave de kommende måneder bliver at drive kommunen videre i den nuværende retning med de dagsordner og projekter, der er på alle områder i Horsens Kommune.

- Der er bred enighed i byrådet om at investere i vores dagtilbud, skoler og omsorgen for vores ældre og handicappede.

Bæredygtighed og miljø står også højt på vores dagsorden, ligesom der fortsat er fokus på byudvikling og infrastruktur. Så der er nok at gribe i de kommende måneder, men retningen ændrer sig ikke, siger Andreas Boesen.

I forlængelse af Peter Sørensens sygemelding valgte Horsens Byråd også en stedfortræder for borgmesteren, og det bliver Piratheep Rabindranath, der får midlertidigt sæde i den socialdemokratiske byrådsgruppe.
 

Horsens Kommune

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

112: Brand Pizza Master, Brædstrup
08. maj 2023