Beatles-vellyd i Yding kirke



Der var fyldt op i Yding Kirke da The Betales i skikkelse af Karsten Holm med musikalske venner, spillede op med kendte sange.

Af Jørn Kildall

Karsten Holm er en alsidig sanger og musiker som giver den som Elvis, Leonard Cohen, Johnny Cash og som Lennon/McCartney, og torsdagens kirkekoncert i Yding var lækker vellyd fra fire dygtige musikere og historiefortællere.

Deres udgave af Across The Universe, demonstrerede de fire herrer at de også mestrer firstemmig vokalsang – ganske imponerende og gåsehudsfremkaldende.

Alle som kender The Beatles ved at de havde deres Indiske periode hvor instrumenterne var hentet i det store land, og aftenens koncert var heller ingen undtagelse. Her gav Bjørn ”Bønne” Petersen en magtfuld demonstration af sit talent på det særprægede Indiske strengeinstrument Sitaren i nummeret Norwegian Wood. Det lød fantastisk i kirkerummet og overraskelse og beundring kunne læses i alles ansigter.

I løbet aftenen kom kvartetten gennem det store bagkatalog og publikum fik smagsprøver fra Jealous Guy, We Can Work It Out, All You Need Is Love og mange andre kendte melodier fra The Fab Four.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024