Brædstrupegnens Årsskrift 2022



Årsskriftet 2022, udgivet af Brædstrupegnens hjemstavnsforening, ligger klart og præsenteres den 10.november kl. 16 på Tinghuset i Brædstrup. Her er alle velkomne til lanceringen, hvor et par af årets skribenter vil præsentere deres arbejde med at skrive til Årsskriftet. Efterfølgende er der et mindre traktement og mulighed for at træffe de fleste af artiklernes forfattere og tale sammen om både nutid og datid.

I 2022-udgaven er der artikler både om den ikke så fjerne fortid og den virkelig gamle fortid, og der kan læses om både brædstrupborgere og beboere i egnen omkring byen. 

Artiklen Med flint har oldbonden tømret, kriget er vi således på vandring over markerne ved Tønning-Træden for at finde flint, som mennesker har efterladt her for ca. 10.000 år siden. 

Fra den nærmere fortid er artikler om den unge soldat i Davding, der kom hjem efter det blodige slag ved Dybbøl, et ben fattigere, og som døde blot et år efter han kom hjem, 28 år gammel. Han må have vidst at han ikke havde lang tid igen, for han når at få ordnet sit testamente.

Fra 1800-tallet er et par beretninger mere: om en for længst nedrevet mølle i Nim, om en herredsfoged, der lader nåde gå for ret, da han lader den fædrene gård tilfalde en fraskilt unge kvinde og ikke den mand, hun ellers havde været gift med – i knapt et år. 

Fra den ikke så fjerne datid er skildringer af, hvordan lærlingeliv oplevedes i Brædstrup by i 1960érne. Kun omkring 60 år siden, men meget fjernt fra et teenager-liv i dag! 

Og næsten fra nutiden, i alt fald så også nutidige kan dele minderne: om Brædstrup FDFs første år, om at være forskolelærerinde på landet, om starten på kvartssandseventyret i Sdr. Vissing, og endelig et uddrag fra Horsens Folkeblad om årets helt aktuelle begivenheder i Brædstrupområdet.

Årsskriftet kan købes fra 10. november i udvalgte butikker eller ved at henvende sig på lokalarkivet i Brædstrup.
 

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024