De modne damer strikker



I Kattrup Kirkehus mødes 8-10 standhaftige modne damer hver torsdag, for at dyrke fællesskabet og deres passion – strikning!

Det hele begyndte for syv år siden da Ulla Ditlevsen startede en syklub og hurtigt fik den medlemmer, det eneste problem var at alle andre strikkede. Derfor lavede man den om til en strikkeklub efterfølgende.

Fru Orla

Når man kommer ind ad døren, fornemmer man straks hyggen blandt kvinderne og selskabets eneste mand – Fru Orla. Orla er med for hyggens skyld og som chauffør for sin hustru.

- Jeg kommer fordi vi hygger og rigtig meget med kaffe og kage hver gang. Historien om Fru Orla, kan du få hvis du møder op til strikning en torsdag, griner Orla og selskabet nikker med.

Kagen er det vigtigste

Man kan komme til strikke-torsdagene som man vil. Men der er et skema med hvem som skal have kage med til mødet og her kan man ikke udeblive.

Damerne mener at det godt kan støje lidt i lokalet ind imellem, når der er samlet så mange som i dag. Ulla Ditlevsen siger, at det er helt naturligt:

- Vi er alle sammen nået en alder hvor hørelsen bliver lidt dårligere og så må vi tale højere for at kunne høre hinanden.

Damerne og Orla mødes hver torsdag i Kattrup Kirkehus og bruger et par timer sammen om hyggen, kagen og fællesskabet. Alle er velkommen til at dukke op til møderne, bare man strikker.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024