Der er masser af musik i Gedved



Esben Kronborg kommer til Gedved fredag 5. november.

Gedved Musikforening markerer sit 10-års jubilæum med en udsolgt Sebastian koncert på Seminariet onsdag d. 11. august.

For dem der ikke nåede at få billet, kan vi i efteråret tilbyde koncert med Van the Man Band – en coverversion af Van Morrison – fredag d. 8. oktober.

Esben Kronborg fredag d. 5. november og endelig den traditionelle julekoncert med koret Vocali onsdag d. 15. december.

Van the Man Band – fredag d. 8. oktober.

Van the Man Band

-et ægte Con Amore projekt

Van Morrisons musikalske univers er bredt og varieret. Forlægget er amerikansk med ballader, jazz, blues og soul – med en umiskendelig tone af Irland. Der er en enkelhed og noget velkendt over lyden, eller som Van Morrison selv sagde under en koncert for nogle år siden: "This may sound like something from the fifties - well it is supposed to……"

Esben Kronborg

Efter 2 albums på engelsk udgav Esben i 2019 sit selvbetitlede debutalbum på dansk. Et album som har fået flotte anmeldelser og ord med på vejen. Stiften gav 5 stjerner og skrev at “Esben Kronborg” vil være et album man over tid altid vil vende tilbage til. Med mere end 1000 koncerter i ind- og udland er Esben en rutineret livemusiker og performer som har prøvet det meste fra Smukfest til Tivoli i København. Esben har haft flere singler i radioen og sange med i DR Dramas tv-serier. Der bliver ikke sparet på sig selv eller publikum når Esben tager os med en tur hjem til Horsens og ud på landevejene i og mellem sangene. Esben møder sit publikum med en naturlig lethed og med sin østjyske lune og humor er du i gode hænder. Denne aften tager Esben sin faste makker og multiinstrumentalist Max Hegaard Kirkeby med.

Koret Vocali kommer til Gedved onsdag d. 15. december

Vocali er et alsidigt kor, der synger et bredt udvalg af flerstemmige sange – fra moderne og rytmiske numre til klassiske korstykker fra ind- og udland. Til julekoncerten byder Vocali selvfølgelig også på julesange.

Alle koncerter starter kl. 20.00
Billetter kan købes på musikhus-gedved.dk
Adressen er Egebjergvej 1, indgang fra Skovvej, 8751 Gedved
Koncert-buffet kan bestilles på tlf.: 20 27 52 27
Koncerterne er støttet at Horsens Kommune

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024