Dyrskue i Horsens trak børnefamilier og maskinelskere til

HORSENS - Der var grisevæddeløb, kaninhop og et næsten skybrud – og så var der gratis adgang. Dyrskuet i Horsens bød i år på både solskin, snavsede gummistøvler og røde pølser, og ikke mindst en masse levende dyr og glade børn med sukker i blikket.

Af Jørn Kildall. Foto Arendina Post de Jong og Leon Dam Hansen

Det er noget særligt, når det lugter af landbrug midt i byen. Dyrskuet i Horsens blev i år endnu engang et trækplaster – og så var der ovenikøbet gratis entre. Det betød mange besøgende, og ikke mindst et virvar af børnefamilier, som fik trukket børnene væk fra skærmene og ud blandt køer, geder og dampende popcorn.

Lørdagen bød på høj sol og en frisk vind, der fik både balloner og hatte til at lette. Søndagen... ja, der fik man en lidt vådere version af festlighederne, og regnbygerne udviklede sig på et tidspunkt til noget, der godt kunne ligne et mindre skybrud. Men pyt – det er jo kun vand.
 

Tæt på dyrene – og lidt længere væk fra hverdagen

Der var rigeligt at kigge på, og endnu mere at klappe. Børnene kunne komme tæt på både de helt store dyr – som imponerende heste og stolte køer – og de mindre bløde slags som kaniner og geder. I staldene var der livlig aktivitet, og maskinerne udenfor fik især fædre (og nogle mødre) til at drømme sig væk i diesel og hydraulik.

Et af de store trækplastre var grisevæddeløbet, som fik publikum til at stimle sammen og heppe højlydt – som om det gjaldt en OL-finale i mudder. Kaninhop var også på programmet, og det er lige præcis så nuttet, som det lyder.

Der blev både klippet får og lavet pølser

Hvis man havde håbet på at lære noget – så var der også rig mulighed for det. Man kunne blandt andet se, hvordan man klipper et får, og høre lyden af uld der bliver til en stor, fnugget sky på jorden. Og pølsemager Philip Hansen fra Troldgården demonstrerede, hvordan man laver en pølse helt fra bunden. Det trak både nysgerrige næser og interesserede blikke.
 

Mad, maskiner og masser af snak

Uanset om man kom for at se en traktor, klappe en kanin eller bare få en is og en snak med naboen, så havde Dyrskuet i Horsens noget at byde på. Som altid blev det en god påmindelse om, hvor maden egentlig kommer fra – og hvor meget arbejde der ligger bag.

Vi glæder os allerede til næste år

For selv med regn i skoene og lidt solskoldning på næsen, så var der smil hele vejen rundt. Dyrskuet er blevet en tradition for mange – og en kær én af slagsen. Det er her, man får jord på støvlerne, snakker med folk man ikke har set siden sidste år, og går hjem med en ballon i hånden og en pølse i maven.

Så snart er det juni igen, og så ruller traktorhjulene ind på pladsen endnu engang. Vi glæder os allerede.