Et enkelt klik kan skaffe lokal rideklub 10.000 kroner



(pressefoto)

Vestbirk Rideklub er med i kapløbet om at få 10.000, - kr. Fra Spar Nord fonden og du kan hjælpe os med at vinde pengene. Det eneste du skal gøre, er at gå ind på www.10tilforskel.dk og stemme på os. Det tager 1 min. og du skal kun bruge dit mobilnummer. 

Hvis Vestbirk rideklub vinder skal pengene bruges til at købe en ny pony til klubben. Vi har nemlig været så uheldige at 2 af vores ponyer er blevet skadet, og derfor ikke længere kunne bruges til rideskolen. Et nyetableret sponsorudvalg er trukket i arbejdstøjet for at skaffe penge til 2 nye ponyer. Konkurrencen hos Spar Nord fonden er et af flere tiltag.

Over 100 lokale børn og unge går hver uge til ridning i Vestbirk Rideklub, langt de fleste er nybegyndere og let øvede ryttere. Vi har fokus på at rumme alle børn/unge og skabe trivsel og tryghed for det enkelte. Vi dyrker et aktivt og engageret foreningsliv, med fællesskab og venskaber på tværs. Vi har 14 skønne ponyer på rideskolen, vi passer godt på dem og hestevelfærd er i højsæde i Vestbirk Rideklub.

Hjælp os med få en ny pony - klik ind på www.10tilforskel.dk 

Tusind tak for din hjælp og støtte.

Hvis du på anden måde har lyst til at støtte det gode arbejde i Vestbirk rideklub, er du meget velkommen til at kontakte formand Jan Nielsen; formand@vbr.dk
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024