Fernisering af Horsens kuraterer del 3



(Foto Jens Jessen)

Mange vil sikkert sige, hva’ pokker betyder det? Kort fortalt betyder det, at Horsens kunstmuseum har valgt at lade nogle andre end Museets eksperter gå på opdagelse i Museets righoldige magasiner og udvælge de værker, de synes, fortjener at komme frem i lyset. Populært sagt, er der altså tale om avanceret genbrug af gemt kunst, valgt af amatører, der alle har deres rod i Horsens, hvad enten det er bopæl, arbejde eller begge.

Foto Jens Jessen

Museets leder Claus Hagedorn-Olsen fortæller, at det har været spændende at følge projektet fra ide til færdiggørelsen. For os såkaldte kunsteksperter har vi fået stor inspiration ved at lytte til amatør kuratorernes begrundelser og argumenter for at de værker, de har valgt, skal udstilles. For os på museet er det vigtigt at blive klogere på, hvad det er, museets brugere lægger vægt på, og der har vi lært meget, siger Claus Hagedorn-Olsen. 

Kuratorerne har haft adgang til at gå på opdagelse i Horsens Kunstmuseums magasiner og vælge de værker de ønskede at udstille. En af kuratorerne var Horsens borgmester Peter Sørensen, og ifølge ham var det en stor oplevelse at se de mange kunstværker kommunens museum er i besiddelse af. Der er rigtig meget at vælge mellem, og efter lange overvejelser valgte jeg mine to værker, siger Peter Sørensen. Jeg valgte maleriet ”En sommerdag” af P.C. Skovgaard, samt Lars Nørgaards portræt af Michel Kvium. Begge billeder taler til mig, og minder mig om oplevelser i min og vores fortid der er vigtige for det samfund vi har i dag, siger Peter Sørensen inden han erklærede udstillingen for åben.

Horsens kuraterer del 3 er bestemt et besøg værd, og når du så alligevel er på museet, anbefaler vi du også giver dig tid til at se del 1 og 2, samt alle de andre udstillede værker.

Horsens kuraterer udstillingerne kan ses indtil og med 8. januar 2023 – God fornøjelse.

pebo


Se flere fotos på vores fotoside ...

Lignende artikler

pebo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024