Flot boksestævne i Horsens



Emil Madsen vandt finalen og er Jysk begyndermester 2023. Bagefter gik turen på skadestuen for at få lappet hånden sammen, så han kan blive klar til den næste storkamp i marts i Hvidovre. (Foto Arendine Post de Jong)

Der blev vist flot kampsport i Forum Horsens i weekenden hvor Dansk Bokseunion havde inviteret til Jyske mesterskaber og Jyske begyndermesterskaber 2023, og det var i et flot samarbejde med BK Vitus Horsens.

Af Jørn Kildall. Fotos Arendina Post de Jong og Jens Jessen 

En af deltagerne i stævnet var Abdallah Abou Arab fra Vollsmose Bokseklub som har været bokser i 12 år. Hans ambitionsniveau er tårnhøjt selvom han ikke går efter at blive professionel bokser. Han er en del af det danske U19 landshold og har en stribe at sejre på samvittigheden.

Hans mål er helt enkle men også svære at nå. Det er at blive europamestre, verdensmester og olympisk mester. Han arbejder i øjeblikket på at kvalificere sig til udtalelse til den danske OL-trup. Og om kort tid går turen til et stævne i Bulgarien hvor han satser på at sætte endnu flere point ind på OL-kontoen.

(Foto Jens Jessen)

Abdallah var kommet til Horsens for at vinde sin kamp. Og selvom han med sine egne ord er fyldt med masser af selvtillid, så er han også en ung mand med en masse realisme som er fuldstændig klar over hvor svært det er at nå helt til tops i bokseverden.

På spørgsmålet om hvem der er hans største bokseidol, måtte han lige tage en tænkepause og konstatere at der er mange store navne og forbilleder at vælge imellem. Men den største som der nogensinde har været i bokseverden er Muhammad Ali som både var en formidabel sportsmand og en stor personlighed.

Emil Madsen, BK Vitus Horsens. (Foto Arendine Post de Jong)

Avisen mødte også Emil Madsen 25 år som bokser for BK Vitus Horsens i let sværvægt.

Han har bokset i 3 år efter han blev inspireret af sin fætter Simon Madsen som har bokset i mange år. Emil boksede ved weekendens stævne 3 x 3 minutter og det gik hårdt for sig, og Emil brækkede sin hånd i 2. omgang - men han valgte at bokse videre på en alternativ måde da han skulle sikre sejen. 

Emil vandt finalen og er Jysk begyndermester 2023. Bagefter gik turen på skadestuen for at få lappet hånden sammen, så han kan blive klar til den næste storkamp i marts i Hvidovre.

(Foto Jens Jessen)

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024