Foredrag med Thomas Rathsack i Gedved



Kom og oplev Thomas Rathsack i Gedved Hallen 31. august

Tirsdag 31. august 2021 åbnes dørene for et spændende foredrag med Thomas Rathsack i Gedved Hallen hvor overskuddet går Gedved Idrætsforenings nye tiltag – opførelsen af en padelbane.

Thomas Rathsack er tidligere jægersoldat, pt. aktuel som instruktør i TV2´s udsendelse ”KORPSET”, forfatter til flere spændende bøger om jægersoldaten Michael Plessner, og ikke mindst selvbiografien fra 2009: ”Jæger- i krig med eliten”.

”Jæger – i krig med eliten”, skabte stor opmærksomhed, da nogen mente at den røbede dele af jægerkorpsets operationer og taktikker. Dette betød bl.a., at den daværende forsvarschef måtte træde tilbage.

Thomas Rathsack vil i løbet af foredraget, bl.a. give os et indblik i hans forberedelser og træning til forsvaret, og ikke mindst de umenneskelige prøvelser han skulle igennem, før han i 1990 kunne blive Jægersoldat, og tage den bordeauxfarvede baret på hovedet. Han fortæller levende og med stort engagement, historier og anekdoter fra tiden som jægersoldat, og om nogle af de grusomheder, man som elitesoldat møder. Om det er i Afghanistan, Tjetjenien, Irak eller………

Rathsack, kender også betydningen af, og vigtigheden i, at komme med den rette indstilling, og fortæller, hvorfor den rette attitude er så effektiv. Og især hvorfor den negative attitude er ødelæggende som en smitsom virus.

 Som jægersoldat, humanitær minerydder og mental indpisker i TV2-programmet “Korpset – gjort af det rette stof”, har den personlige attitude ofte været en udslagsgivende faktor for succes eller fiasko. 

Attituden er den lille ting, der gør den store forskel. Forandringer, kriser og tragedier er en del af livet. Det, der adskiller den handlekraftige fra den handlingslammede, er den attitude, som udfordringerne mødes med. Publikum kan derfor glæde sig til, at Thomas Rathsack i sit foredrag bl.a. fortæller, hvordan man med den rette indstilling går fra at være reaktiv til at være proaktiv i mødet med problemer.

I 1990 blev Thomas Rathsack optaget i Jægerkorpset som jæger nr. 229. Rathsack har en imponerende karriere bag sig, og har bl.a. modtaget den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, efter deltagelse i Task Force K-BAR i Afghanistan.

Så er du til en aften med action og lidt mandehørm, er det helt sikkert et foredrag der vil falde i din smag.

Billetter, som også kunne være en god idé til f.eks. et firmaarrangement, sælges i en begrænset periode til kr. 200,- og derefter til 250,- pr. stk.

Billetter kan købes via: https://gedved-events.nemtilmeld.dk/4/

Overskuddet fra foredraget vil tilfalde Gedved Idrætsforenings nye tiltag, nemlig opførelsen af en padelbane.

Hvad er padel?

PADEL er en blanding af tennis og squash. Ca. 75-80 % tennis, og 20-25 % squash. Banen, som er lukket hele vejen rundt, er 10x20 m, og har, ligesom en squashbane, glasvægge ved baglinjen. Derudover er der glasvægge 4 m på langsiden på hver banehalvdel. PADEL er ikke så fysisk krævende som hverken alm. tennis eller squash, hvilket, sammen med ganske få regler, gør det til en meget tilgængelig sport for alle aldre. Uanset fysisk formåen. PADEL spilles typisk som double. Den effektive spilletid, er væsentlig højere i PADEL end i tennis, da man har returboldene fra glasvæggene. Man spiller 4 personer ad gangen, og man vil dermed få et godt socialt miljø på tværs af generationer og evner.

PADEL blev opfundet i Sydamerika, og er senere kommet til Europa. Specielt Spanien har taget PADEL sporten til sig, og er i dag den andenstørste sportsgren med ca. 5.000.000 udøvere. Kun overgået af fodbold.

PADEL-sporten er hurtigt voksende, og der er allerede begyndt at komme baner rundt omkring i Danmark. Bare de sidste 3 år, er man gået fra 10 til langt over 100 baner. Og mange flere er på vej.

Vores plan er at tilbyde PADEL til vores medlemmer, samt pay & play, for ikke medlemmer. På sigt håber vi på at kunne tilbyde 2 baner, som i højere grad vil betyde, at der er mange flere som har mulighed for at spille padel, og dermed også få motion. Gedved idrætsforening arbejder hårdt på, at den udendørs bane kan stå klar senest i april 2022. Og da den er udendørs, og max kan spilles af 4 pers., vil der ikke være evt. Covid 19 restriktioner.

Padel i Gedved IF er tiltænkt motionister der kunne tænke sig en sjov og udfordrende motionsform der giver sved på panden, samtidig med at man kan hygge sig. Der er i hvert fald garanti for et par gode grin i starten.

Man kan følge med i projektet via vores Facebook side Gedved IF Padel, hvor der løbende kommer info om Gedved IF Padel, videoer, opslag fra vores sponsorer og, hvor man er meget velkommen til at stille spørgsmål. Her kan man også læse om mulighederne for at støtte projektet, og dermed være med i konkurrencen om gode præmier, som kan bruges på den kommende padelbane.

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024