Frivillighed til debat i Røde Kors



Kirsten Dahl Knudsen er souschef på Gudenå Hospice.

Behovet for frivillige er enormt stort i dagens Danmark, og derfor er ”Frivillighed” sat på programmet for Røde Kors-aftenen mandag 4. april på Restaurant Møllebæk i Gedved, hvor der også er generalforsamling i Røde Kors Horsens Nord.

Men frivillighed skal ikke kun ses som et behov, men også som en gave for de frivillige.

Det er udgangspunktet for det oplæg, som souschef på Gudenå Hospice, Kirsten Dahl Knudsen, vil komme med. Hun kalder sit oplæg ” Frivilligheden – en opgave og en gave”.

På Gudenå Hospice har man stor erfaring med inddragelse af frivillige, men også med de begrænsninger, der ligger i, at de frivillige kun er ”frivillige”. 

Røde Kors har ønsket at sætte fokus på frivilligheden, fordi antallet af frivillige er betingelsen for, at Røde Kors kan løse både sine nuværende opgaver og sætte nye projekter i søen, fordi der hele tiden opstår nye behov, der ønskes løst.
 

Lignende artikler

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024