Gud og Pizza i Yding Kirke 12. marts



Yding Kirke. Af Sabbe - Eget arbejde, CC BY-SA 4.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=7298173

Det fortælles, at en indianerhøvding engang underviste sin søn og sagde til ham: ”Der står en ulv på hver sin side af dig og tigger om noget at spise. Den ene vil det gode og hjælpe andre, mens den anden vil det onde og kun tænker på sig selv”. Indianerdrengen spørger faderen: ”Hvem af ulvene vinder”? hvorpå faderen svarer: ”Den, du fodrer”! 

Fortællingen rammer det, det handler om her i fastetiden, hvor vi skal øve os i at skelne mellem det gode og det onde. Det og meget mere skal det handle om til Gud og Pizza tirsdag 12. marts, hvor vi begynder med en kort og familievenlig gudstjeneste i Yding kirke ved sognepræst Peter Tast.

Herefter går vi over i Yding Grønts kantine, hvor menighedsrådet byder på lækker pizza, sodavand og kaffe mv. Voksne betaler kr. 30,-. Børn og unge er gratis. Arrangementet er færdigt senest kl. 19.00. Der er ingen tilmelding, bare mød op!

Gud og Pizza i Yding Kirke tirsdag d. 12. marts kl. 17.30.

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024