HORSENS HOLDER! Ny festuge bliver en stor folkefest i hele byen



Alle kan være med til og være en del af Horsens Holder - en helt ny fire dages festuge.

Alle skal være en del af festen. Det er ambitionen for Horsens' nye festuge over fire dage, Horsens Holder. Som noget særligt det første år bliver en stor fejring af gågaden en del af festen.

Af Horsens kommune

Fire dage med fest i hele byen. Sådan kommer det til at se ud, når en ny fire dages festuge, Horsens Holder, finder sted for første gang midt i juni.

Ambitionen er, at Horsens Holder bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor alle kan bidrage og være en del af festen, der kommer til at indeholde både koncerter, fællessang, baggårdsbio, byvandringer, børnefest, kunst, workshops, foredrag og meget, meget mere.

- Det, Horsens Holder kan, er et samle alle vores kulturaktiviteter, vi har rundt omkring i hele kommunen og give dem plads til at lege og være med til den her fest, siger borgmester Peter Sørensen.

Til at være med til at skyde Horsens Holder i gang på år et, bliver festugen også en fejring af Horsens' nye gågade. Derfor får horsensianerne helt ekstraordinært i år glæde af at kunne opleve flere kendte navne på Torvet.

- Den store fejring af vores nye gågade skal horsensianerne selvfølgelig ikke snydes for. Derfor bliver gågadefesten nu en del af Horsens Holder som noget helt særligt i 2022, siger Peter Sørensen.

Covid-19 fik nemlig kløerne i en stor fejring af Søndergade, der skulle have været holdt i 2020 med navne som Birthe Kjær, L.I.G.A og Onkel Reje på programmet.

- På den her måde får vi alligevel vist, hvad gågaden også kan, og hvor mange forskellige arrangementer, der fremover kan laves. Her er nemlig både plads til at handle, men også plads til at opholde sig, og der er skabt rum og mulighed for alle mulige former for events. Det er med til at stimulere det gode handelsliv, så vi også er en attraktiv og stærk handelsby om 25 år, siger han.

Horsens hylder hverdagskulturen

Horsens Holder kommer til at foregå fra den 16.-19. juni 2022 i og omkring Horsens centrum.

Mange af kommunens dygtige kulturarrangører byder allerede ind med deres events og arrangementer, men meningen er, at alle kan være med - og alle har mulighed for at byde ind med idéer, ønsker og bidrag til programmet.

- Vi vil gerne hylde hverdagskulturen hvad enten du er et amatørband, et kor, en spejdergruppe, et teater eller hvad, det nu kan være, samtidig med, der også kommer til at være nogle større koncerter, siger borgmester Peter Sørensen, der understreger, at der gennem de fire dage kommer til at være noget for både børn, unge, børnefamilier og ældre. 

Ugens festligheder sparkes i gang om torsdagen den 16. juni, hvor Peter Sørensen deltager i åbningen. Som noget helt særligt vil han selv komme med et kreativt indslag til et åbningsshow, men om det bliver sang, dans eller noget helt tredje, kan han endnu ikke løfte sløret for.

- Jeg vil gerne understrege, at alle kan være med. Det er det, der er meningen med Horsens Holder, og så man jo også selv gøre en ekstra indsats, siger han.

Samler kommunens kreative aktører

Horsens Holder kommer til at erstatte Horsens Hideouts - et koncept med små oplevelser på særlige steder, der startede i 2020 i forbindelse med, at alle de store festivaler blev aflyst på grund af Covid-19.

I 2021 voksede Horsens Hideouts med mange nye arrangementer og aktører og begyndte at tage form af en slags festuge i Horsens midtby. Og det er på den baggrund, at Horsens Holder er blevet opfundet.

- Horsens Holder skal samle kommunens mange forskellige aktører under en fælles paraply, der tilbyder kultur, fællesskab og oplevelser til både horsensianere, gæster og på sigt også turister, siger Mette Faust, der er direktør for Kultur og Medborgerskab i Horsens Kommune.

- Konceptet skal blandt andet give plads til, at de mange kreative borgere, vi er så heldige at have her i kommunen, kan få et fælles, årligt udstillingsvindue, hvor de kan vise, hvad de har at byde på, siger hun.

Og netop et udstillingsvindue er en af de ting, der allerede er på programmet. Som en del af Horsens Holder kommer der nemlig til at være en stor scene på Torvet, Folkescenen, hvor alle, der har lyst, kan være med.

Er du kreativ aktør, en lokal ildsjæl eller forening - og har du en workshop, et band, et event eller noget helt tredje, som du gerne vil have med i programmet, så tøv ikke med at kontakte Stine Valentin Harritsø, der er projektleder på Horsens Holder på svah@horsens.dk.
 

Horsens Kommune

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

Tåning jazz 2018
01. aug 2021