Horsensegnens Kulturfestival for 5. gang – nu i Østbirkhallen



Det er med stor glæde, at vi igen kan tilbyde Horsens kommunes seniorer og førtidspensionister en festival oplevelse. Denne gang over 3 dage med en tidsrejse gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Formålet er at fremme netværk og trivsel blandt målgruppen i den nord- vestlige del af Horsens Kommune – men alle er velkomne. Bagved står en styregruppe af frivillige og aktivitetsmedarbejdere fra de åbne aktivitetscentre i Østbirk, Hatting, Brædstrup, Lund og Østbirk, godt hjulpet af en stor flok frivillige før, under og efter arrangementet.

Ud over en fantastisk festival oplevelse, håber vi også at kunne tiltrække flere nye deltagere og frivillige på aktivitetscentrene, for socialt samvær styrker vores sundhed og livsglæde, fortæller aktivitetsmedarbejder fra Lund, Jette Bjerre. På festivalen vil centrenes nye efterårsprogram ligge klar.

Fra Speedway til Bamses Venner

Festivalen byder blandt andet på besøg af Erik Gundersen med det spændende foredrag: Mit liv med speedway – på godt og ondt, 60’er provokatøren Ole Grünbaum med foredraget: Bar røv i 60’erne og Giro 413, og om eftermiddagen kan der synges og danses med på kende numre fra Abba, Gasolin, Bamses Venner m.fl.

Hallen vil være udsmykket med effekter fra tidsperioderne, og undervejs serveres lækre klassiske retter og kager fra årtierne som kalvefrikasse, koteletter i fad, kiksekage og ostelagkage.

Programmer og billetter

Indgangsbilletter og middagsbilletter sælges kun ved forslag på de 5 aktivitetscenter tirsdag d. 10. maj kl. 10-12 og torsdag d. 19. maj kl. 13-15.

Takket være vores fantastiske sponsorer; Horsens Sundby, Familien Hede Nielsens Fond, Brædstrup Humanitære Forening, C. A. C. Fonden m.fl. kan vi tilbyde en 3 dages partout billet for kun 250,- kr. Dagsbilletter kan også købes.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

112: Brand Pizza Master, Brædstrup
08. maj 2023