Hoved Kro: Historien om et hus fuld af liv, drama og dagligdag



Hoved Kro. (Arkivfoto)

HOVEDGÅRD - En rejse gennem tidens lag ved Store Hovedgård.

Af Jørn Kildall

I dag kan vi stå på Hovedgårdvej og stirre ud over markerne, men for et øjeblik forestil dig, at vi skrider gennem tiden. Året er 1678, og en lille kro står tæt ved indkørslen til Store Hovedgård. Rygter om et dobbeltmord snor sig gennem landsbyen, og det lille hus er vidne til historier, der aldrig blev fortalt højt.

En kongelig kro og dens mange ansigter

I 1703 tilhørte kroen kongen, en del af det skanderborgske rytterdistrikt. Men som det ofte sker med historiske bygninger, gik kroen fra hånd til hånd, med ejere der kom og gik, og værter, der formede stedets sjæl. Tænk bare på graven Jørgen Ditlev Trampe, som ejede Store Hovedgård og kroen fra 1769 til 1780. Han boede lige ved siden af, og man kan næsten forestille sig lyden af travle vogne og glade stemmer, når gæster ankom.

Kroværterne: Livets puls i krostuerne

Kroens vægge har hørt mange stemmer. I 1787 står Rasmus Trane som kromand. Hans lille familie - hustruen Kierstine og deres børn Frideriche og Anna Elisabeth - deler hjemmet med tjenestefolk og besøgende. Rasmus Trane var ikke bare kromand, men også en central figur i landsbyen, som mange søgte til for både en varm øl og et godt råd.

Men historien tager en drejning. I 1789 går Rasmus Trane bort, og kroen bliver senere overtaget af Christopher Thomasen Hovaldt, som giftede sig med enken Kierstine. Kroens tid ved Store Hovedgård ender omkring 1802, og herefter tager nye ejere fat på at forme dens fremtid.
 

Afslutningen på en æra

Omkring 1802 blev kroen flyttet til en ny placering ved skellet til Grumstrup, opført af Peder Schandorff. Her fortsatte livet, men i 1840'erne ændrede infrastrukturen sig, da dagvognsruten blev omlagt via Skanderborg. Dette førte til, at grundlaget for kroens drift forsvandt. I 1845 blev den solgt på auktion, og efterfølgende blev den en del af Herschendsgave som enkesædet "Peterslund". Det markerede afslutningen på Hoved Kro som offentlig beværtning.

Peterslund: En ny begyndelse

Fra 1803 blev kroens historie bundet sammen med navne som Peder Schandorff, Frans Richter og Gottholtt Jacob Seidelin. Hver satte deres præg, før kroen endte som et privat hjem under "Peterslund." Her blev den et vidne til overgangen fra en travl landevejskro til en stille enkesæde.

En historie bevaret i minder

Selvom Hoved Kro ikke længere eksisterer som kro, lever dens historie videre gennem dokumenter og lokal overlevering. Den står som et vidnesbyrd om en tid, hvor kroer spillede en vital rolle i samfundet, både som hvilested for rejsende og som centrum for lokalsamfundet.

I dag er der kun få spor af den oprindelige kro, men historierne lever videre. Fra kongens ejendom til slægtshusets enkesæde, fra dobbeltmord til glade gæster – Hoved Kro minder os om, at selv små steder kan have store historier.

Fakta og research til denne artikel er leveret af Niels Riis-Vestergaard, Gedved Egnsarkiv.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024