Hovedgård Byfest bliver endnu bedre



Hovedgård byfest (Arkivfoto. Foto Jørn Kildall)

Hovedgård byfest vil først gerne takke alle. Tak for en god byfest i år 2022 og et ønske til alle om et godt nytår. Vi er i gang med at planlægge byfesten her i 2023 det bliver i uge 22 fra 31. maj til 23. - 3. juni. Vi er i fuld gang med at planlægge programmet. Vi vil tage nogle af de gode programpunkter med fra 2022. Blandt andet vil der blive tarteletter fredag aften hvor Nicki Jack kommer og spiller først på aftenen. The Powls slutter af med en brag af en fest.

Vi glæder os også til at afholde bymesterskaberne i dart igen i 2023 og se den store drabelige dyst, hvor der er mange, som ønsker revanche for sidste års dyst. 

I samarbejdet med daginstitutionerne i Hovedgård vil vi igen i år arrangere børneoptog, som vil foregå om formiddagen. Sidste år var det jo en kæmpesucces, hvor der var over 150 børn, der gik igennem byen og senere blev underholdt i festteltet, hvor de spiste deres madpakker og fik saftevand. 

I år vil vi igen lave seniorunderholdning med fællessang og foredrag. Sidste år var det en kæmpe inspiration at høre præsten fra Søvind fortælle om sit liv fra stenbroen i København. I øjeblikket arbejder vi på at finde en ny foredragsholder, som kan komme og holde et spændende indlæg til seniorunderholdning.

Hovedgård byfest (Arkivfoto. Foto Jørn Kildall)

Det bliver spændende at høre det nye mandekor det er startet op og som skal have deres debutkoncert under Hovedgård byfest. Vi glæder os til at kunne byde velkommen til Spilopperne og Skoleorkesteret, motorcykeloptog, byfestgudstjeneste, FIFA-turnering for de unge og børnekræmmermarked. Der kommer også lysfest for de unge.

Gin er populær og en del af tidens trend og fra byfesten holder vi os heller ikke tilbage, og præsenterer nyheden Gin og Tapas. Noget vi ved mange har efterspurgt.

Igen i år, arbejder vi på et stærkt børneprogram for børn i alle aldre. Det glæder vi os til at kunne præsentere, når vi kommer længere frem. 

Lørdag aften bliver med fællesspisning og dansemusik lige fra klokken 18 til klokken 2 om natten. Sacha Dupont kommer og underholder under maden. Hun er blandt andet kendt fra Hit Med Sangen. Derefter går der dansemusik på hele natten med tre forskellige bands.

Vi glæder os til at se jer alle til en fantastisk byfest i 2023.
På vegne af byfesten. Jan Koborg Olsen

Jan Koborg Olsen (Foto Jørn Kildall)

Lignende artikler

Jan Koborg Olsen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024