Hvor gammel er avisen?



Forsiden af den første udgave af Østbirk Avis.

ØSTBIRK - Denne artikel minder om det afsnit af Matador hvor fru Fernando Møghe fylder 100 år eller er det kun 90? Forvirringen er total og meget morsom da tyendet flere gange må ændre dekorationen på fødselsdagskagen.

Af Jørn Kildall

Da jeg overtog avisen i 2021stod der i avishovedet 96. årgang og i forrige udgave af avisen, uge 52 2023, stod der 98. årgang.

Rod i kronologien?

Jeg har hele tiden været klar over at avisen nærmere sig et stort jubilæum, og med god hjælp fra Jens Glavind, fik vi slået fast at avisen så dagens lys i 1924. Det betyder at 2023 burde være 99. årgang? Og ikke 98 som der står i skrivende stund?

Hvad var nu det for noget rod? Vi måtte grave dybere i arkivet. Ved avisens 75-års jubilæum skrev daværende redaktør Peder Stougaard en artikel som belyste, at der allerede på dette tidspunkt var en forskydning i årgangene.

Peder Stougaard vidste det allerede

I artiklen konstaterer Stougaard at 75-års jubilæet skulle havde fundet sted i 1999! Grunden til at årgangen er 1 for lav skyldes, at da avisen udkommer i 1924, udkom der en avis i oktober/november og en mere i december. De var korrekt benævnt 1. årgang.

I 1925 hvor avisen udkommer som ugeavis, valgte man at fortsætte med 1. årgang. Dette er grunden til at der mangler et år i årgangene.
 

Masser af jubilæum i 2024

Avisens runde jubilæum skal selvfølgelig fejres og allerede nu arbejder vi på hvordan dette skal forløbe. Vi skriver selvfølgelig en masse om avisen gennem 100 år i løbet af jubilæumsåret og det hele kulminerer med en stor fejring i efteråret.

På redaktionen og blandt avisens venner er vi af den overbevisning at avisens fødselsdag skal fejres med udgangspunkt i den første udgave som udkom i 1924 – på den måde falder årgangene også i hak.

En avis skal tale sandhed!

På forsiden i avishovedet kan du se at der står 100. årgang, hvilket er i overensstemmelse med fakta. Og ligesom i Matador, hvor konsulinde Holm siger: ”En kage skal tale sandhed”, mener jeg også at avisen skal tale sandhed – derfor springer vi 99 over og rykker til 100. årgang.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024