Juleafslutning og tarteletter i Østbirk Præstegård



Det er tid til tarteletter og traditionen tro er der den sidste torsdag i hver måned i Østbirk Præstegård: Hyggeligt samvær, højskolesangbog, quiz, tarteletter, kaffe. Præsten Lone Buhl eller en anden fortæller et og andet.

Af Lone Buhl Pedersen

Denne gang er der juleafslutning. Præsten vil læse juleevangeliet op. Quizzen, som vi hver gang har megen morskab over - vil selvfølgelig denne gang være en quiz omhandlende jul og juleevangelium. Vi skal spille Banko spil - og banko pladerne har jo ikke numre - men har netop ord, der har med julen at gøre. Dermed kan man få Banko på f.eks. Josef eller englen Gabriel. 

Præstegårdens jule - evangelie- banko er noget af det allersjoveste banko jeg kan forestille mig. Også selvom man ikke normalt er til Banko - så kan jeg love, at du vil synes, at det er sjovt. Her kan alle virkelig være med! Vi spiller blot en god halv time.

Det er så hyggeligt og "stemningen er i top" bl.a. fordi, der er gevinster til alle - og ja pladerne de koster 5. kr. stykket.  For spise og drikke betales 30,00 kr.   Torsdag 27. januar starter vi op igen efter jul. 

Denne torsdag vil Steen Zoffmann fortælle og viser billeder på det store lærred. Fortæller om sin rejse fra det sydlige Senegal gennem Gambia til byen Dakar i det nordlige Senegal. Især vil han fortælle om de fantastiske mennesker han mødte, mennesker der levede i nuet. Deres musik deres mad og deres boliger. 

Torsdag 25. november kl. 10.30 – 12.00 – Tarteletter og juleafslutning.
 

Lone Buhl Pedersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024