Juletravlhed i Åes



Hos BlomsterMusen i Åes er juletravlheden for alvor sat ind og Musen Løfgren må sætte det lange ben forrest for at kunne følge med.

Den hyggelige gårdbutik i Åes har åbent for kunder fredage kl. 11-17.30, samt lørdag og søndag kl. 10-13. 

Der er ligesom i alle andre forretninger er der begrænsninger på antallet af samtidige kunder og hos BlomsterMusen må der maksimalt være seks personer i butikken ad gangen. Hvis man kommer til at vente ude på gårdspladsen, kommer Musen ud med julegodter, så ventetiden ikke føles så lang.

I oktober lancerede BlomsterMusen muligheden for at man kunne købe friske buketter hos Stoppestedet i Hovedgård og hun fortæller:

- Jeg er overrasket over hvor godt man har taget mod muligheden for at købe friske blomster hos Stoppestedet og Christina Skovgaard. Jeg er ofte ovre får at fylde friske buketter i køleskabet.

Skulle man stå og mangle frisk afskårne blomster, brugskunst eller noget lækkert at spise eller drikke, holder BlomsterMusen også gårdbutikken åbent i julen. 23. december kl. 10 – 18.30. 24. december kl. 9.30 – 12 og 25. december kl. 10.30 – 12. Der er også åbent op til nytår; 30. og 31. december kl. 10 – 13.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024