Masser af børn og forældre til fastelavn i år



Fra Åes forsamlingshus.

Vi har her samlet en oversigt med de steder som afholdte fastelavn og tøndeslagning. Avisen har haft folk ude og besøge mange steder og vi har også modtaget materiale i form af fotos og tekster fra vores læsere – der skal lyde en stor tak herfra.

I Brædstrup tyvstartede man løjerne og havde tøndeslagning i Skolehallen om lørdagen og det var noget af et tilløbsstykke, da ca. 55 børn og lige så mange forældre troppede op for at være med.

Jonna Wolter havde iklædt sig sit Danse Daisy-kostume og var god til at lede løjerne. Der blev uddelt kattekonge- og dronningekroner i de forskellige aldersgrupper. Der var gode præmier til bedste udklædte, hvilke ifølge arrangørerne i år var en meget svær opgave, da der var så mange gode udklædninger.

Fra Brædstrup i Skolehallen.

Det var Brædstrup Borger- og Turistforening som var arrangør for de glade timer og de retter en stor tak til deres sponsorer SuperBrugsen, Brædstrup Hallens Cafeteria, Hair By Gry´P, Bakkelandets Legetøj, Sportigan og Matas.

Søndag begyndte man tidligt i Åes forsamlingshus hvor Familiegruppens arbejdsgruppe for Gangsted, Åes og Elbæk havde inviteret til tøndeslagning. Her var der omkring 50 fremmødte.

Nogle få kilometer vestpå i Hovedgårdhallen satte man rekord i antal af fremmødte – her var der godt fyldt op på hallens store gulv, med mere end 400 fremmødte børn og deres forældre.

Fra Sattrup Forsamlingshus

I Sattrup Forsamlingshus var der også mange som støttede op om forsamlingshuset traditionsrige fastelavnsarrangement og her var der propper med kattekonger og -dronning, samt masser af flotte og fantasifyldte udklædninger, her mødte der 48 børn op og mange forældre.

Længere nordpå i Yding kirke, var der også inviteret til fastelavnsløjer for børn og voksne, ja selv medlemmerne i menighedsrådet var klædt ud denne flotte dag.

På Fængslet i Horsens var der også tøndeslagning for hele familien og på Kulturstation i Horsens by var der også fuldt hus med masser af glade børn og deres forældre.

Fra Hovedgårdhallen


I ugens avis kan du se mange flere billeder fra fastelavnsarrangementerne på egnen: www.epaper.dk/%C3%B8stbirkavis%C3%B8stjydskavis/2022/nr-09

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024