Knivtræf på Industrimuseet



Der var gang i essen på Industrimuseet. (Foto Jens Jessen)

I weekenden var der knivtræf på Industrimuseet i Horsens som havde deltagere fra hele landet og en enkelt deltager fra Norge.

Af Jørn Kildall. Fotos Jens Jessen

Der var tændt op i essen i den gamle smedje på Industrimuseet og gæsterne fik mulighed for at komme helt tæt på det gode håndværk, og man kunne se hvordan en kniv blev lavet fra bunden.

Jørn Lund fra Knivgruppen i Horsens var arrangør bag træffet og har været med til at afholde træffet i 25 år. Ingen tvivl om at det er stålet til knivene det hele handler om:

- Man skal forstå at det er en hel videnskab når det drejer sig om stålet til knivene. Der er flere forskellige typer man kan anvende. Stålet kan være ulegeret, men hvis det er fine knive med mønstre, skal der en smule nikkel i legeringen. Hvis vi skal lave rustfri knive, så er der masser af muligheder for stål i dag.

På træffet kunne man se de mange smukke kniv-kunstværker og der var også konkurrencer for deltagerne om hvem der lavede de bedste knive.

Der er sendt knive ind til konkurrence hvor man har berømt de enkelte knive for at finde Danmarksmestre i de forskellige klasser. Man kunne se de indsendte knive i maskinhallen.

Mogens fremstiller selv sine klinger

Mogens Loft Svendsen fra Ejstrupholm var også deltager på knivtræffet med egne knive som han selv fremstiller:

- Jeg har lavet knive de sidste 15-18 år og jeg begyndte med at købe klinger og lave knive, men langsomt begyndte jeg selv at smede mine egne klinger og det har min fulde interesse i dag... jeg er ikke træmand, men stålmand, fortæller han.

Avisen var også nysgerrig på at få at vide hvor lang tid det tager at fremstille et knivsblad fra begyndelsen.

- Det er svært at sige hvor lang tid det tager at lave en enkelt klinge, da jeg laver et kuld ad gangen. Men det kan tage mellem et kvarter og et par timer alt efter hvad jeg laver, afslutter Mogens Loft Svendsen.


Se flere billeder på vores fotoside...
 

Der blev udstillet masser af flot knivhåndværk. (Foto Jens Jessen)

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024