Masser af gode foredrag i Brædstrup



(arkivfoto)

Højskoleudvalget på Aktivitetscenter Søndergården vil gennem efteråret og vinteren indbyde til hele syv spændende foredrag.

Alle foredragene afholdes på Pejsegården i Brædstrup og der kan købes billetter på aktivitetscentret ved personlig henvendelse. Dørene åbnes kl. 8.00 – 10.00 – prisen for samtlige foredrag er kr. 500,- inkl. kaffe/te og brød.

Foredragsrække efterår/vinter

Mandag d. 4/10 - 2021: Jesper Grønkjær: ”Smilets ambassadør”. 

Mandag d. 1/11 - 2021: Inga Kofoed Andersen: ”Aloha fra Hawaii”. Inge er født i 1960. Hun er geolog og rejseleder. Hun holder et billedforedrag om maratonløb i 30 grader, angrebet på Pearl Harbor, regnskove, ananasproduktion, orkideer og palmer. 

Mandag d. 6/12 - 2021: Rasmus Krath: ”Cuba”. Rasmus Krath har rejst i 80 lande og lever fuldtids som formidler af sine ekspeditioner på kloden (750 foredrag).

Mandag d. 3/1 - 2022: Kirsten S. Mehlsen: ”Musik bag tremmer”. Kan musikken nå ind bag de tykke mure og de barske facader hos de indsatte i Nordeuropas sikreste fængsel, Statsfængslet Østjylland ved Horsens. Ja. Det mener musikmedarbejderen ved fængslet, Kirsten.

Mandag d. 7/2 - 2022: Peter Q. Geisling: ”Lægens bord”: Peter er født 1962. Han er læge og journalist. Han er mest kendt for magasinprogrammet ”Lægens Bord” på DR1 fra 1997 – 2005.

Mandag d. 7/3 - 2022: Marlene Voigt: ”Husker du kassebukserne og det laksefarvede undertøj?”. Hvem har i barndommens glade år ikke siddet med et af Daells Varehus`s kataloger opslugt af de mange farvede sider. 

Mandag d. 4/4 - 2022: Lisa K. Gjessing: ”Lykken sidder ikke i venstre hånd”. Lisa startede med taekwondo i 1992 og blev dansk mester 5 gange, nordisk mester og deltog i VM og EM. Hun læste jura og fik job som anklager ved politiet. I 2007 fik hun konstateret kræft og fik i 2012 amputeret venstre hånd. 
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024