Nytårsløb i Nim



På årets sidste dag havde løberne og MTB-cykelrytterne sat hinanden stævne ved multihuset i Nim, for at brænde kalorier af, inden aftenens strabadser. Og netop på denne dag fik vi hvide snefnug at se, selvom de ikke blev liggende på jorden.

Fra en af deltagerne lød det: sjovt at der er størst fremmøde på årets sidste dag, mon det skyldes at der er alkohol efterfølgende?
Under halvtaget stod der 10 mountainbike ryttere og talte om dagens tur som nok ikke indbefattede skovstier, da alt er mudder ud i naturen. Dagens tur forblev på asfalt og markveje, og pulsen kunne hurtigt komme op da Nim ligger i et kuperet område, hvor man hurtigt kan få sat mange højdemeter ind på kontoen.

Løberne i Nim kunne mønstre omkring 9 deltagere samt et enkelt barn i klapvogn. Der var masser af kammeratlige drillerier mellem de to grupper og løberne sagde meget kækt til rytterne: Kør I bare i forvejen, så indhenter vi jer ved Vejle.

Man havde diskuteret indbyrdes om man skulle aflyse de to arrangementer, men blev enige om at hvis der dukkede mere end 10 personer op, ville man opdele i mindre hold. Efter at de sidste deltagere var dukket op i allersidste øjeblik gav MTB-rytterne og løberne sig ud i det våde vejr med højt humør og et godt nytår som salut til fotografen.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024