Østbirk Idrætsforening mangler trænere til springhold for børn



(Arkivfoto)

Østbirk Idrætsforening oplever stor efterspørgsel på børneholdene, men står over for en mangel på frivillige trænere. Foreningen søger ivrigt efter instruktører og hjælpetrænere for at kunne opretholde de populære gymnastikhold.

Af Katrine Wittrup-Jensen, Formand for gymnastikudvalget, ØIF

Østbirk Idrætsforening har mange tilbud til børn og voksne. Disse gode tilbud er afhængige af, at der er frivillige, der melder sig som bl.a. trænere. 

Stigende efterspørgsel på børneholdene

I gymnastikafdelingen er der stor efterspørgsel på særligt børneholdene. Det er meget positivt, og vi kan mærke en stigende efterspørgsel faktisk hele året, fortæller udvalgsformand Katrine Wittrup-Jensen. Der er mange tilflyttere i Østbirk, og mange af disse har mindre børn. Nogle oplever desværre, at vores børnehold hurtigt bliver fyldt op, og det er ikke ofte, at der bliver plads til dem, der står på venteliste. 

Søger nye instruktører og hjælpetrænere til springhold

"Nu står vi desværre i den situation, at der kan være børnehold, som vi ikke kan oprette efter sommerferien," fortsætter hun. "Vi mangler f.eks. et fuldt trænerhold til vores springhold for børn fra 3. klasse og op. Vi har haft et fantastisk trænerteam på holdet i mange år, men nu var det altså tid for dem at sige tak for nu. 

Mangel på trænere til de mindste gymnaster

Derfor står vi og mangler to instruktører og ca. 3-4 hjælpetrænere. Instruktørerne skal have kendskab til spring og enten selv have gået til spring eller tidligere have været trænere på et springhold. I gymnastikudvalget tilbyder vi naturligvis relevante kurser, som vi aftaler os frem til. Vi håber derfor meget på, at der er nogle, der vil byde ind på denne frivillige opgave, så vi fortsat kan tilbyde springhold i Østbirk." 

Det er ikke kun springholdet, der mangler frivillige hænder. Vi har været heldige at få en træner til de mindste på 1-2 år, der går til gymnastik med enten far, mor eller en anden nær voksen. 

Unge hjælpetrænere søges til springholdet for de mindste

Holdet ser ud til at komme til at træne lørdage kl. 9.00, og der plejer at være stor efterspørgsel på dette hold. Der er behov for en træner mere, for ellers bliver der et loft på ca. 20 børn, selvom vi faktisk har fået lov til at bruge en hel hal. Så også her kommer udvalgsformanden med en opfordring, særligt hvis man selv tænker, at ens barn skal med på holdet.

Der er også brug for flere hjælpetrænere i gymnastikafdelingen. "Vi har stor glæde af de unge fra og med 7. klasse til at være hjælpetrænere på flere af vores hold. Som hjælpetræner indgår du i træneropgaven og får lov til at stå med ansvarsområder alt efter, hvad du kan, og hvad der er behov for. Der er ingen tvivl om, at det er godt at have stående på ens CV, når man senere vil ud at søge fritidsjob. Som hjælpetræner vil du også blive tilbudt kurser. Lige nu søger vi hjælpere til springholdet for 0. til 2. klasse," siger Katrine.

Tilmelding åbner i august for den kommende sæson

"Vi håber meget at høre fra gode folk i vores lokalområde, så vi fortsat kan tilbyde gymnastik for børn og voksne i Østbirk. Sæsonen begynder til september, og vi plejer at kunne åbne for tilmelding medio august." Se mere på https://www.ostbirkif.dk/Gymnastik.
 

Lignende artikler

Katrine Wittrup-Jensen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024