Ole Lund Kirkegaard - fortalt i ord, billeder og musik



Tirsdag 09.11 kl. 19.30 afholdes foredrag i Sneptrup Præstegaard, Tebstrup om Ole Lund Kirkegaard.

Uffe Høj - formand for Di Heslige Slønglers Klup - fortæller om Ole Lund Kirkegaard, der voksede op i Skanderborg, og hvis bøger i dag er oversat til 26 sprog. I foredraget vil der blive fortalt om hans liv og forfatterskab og om den tid, han levede i.

Ole Lund Kirkegaard, som kunne være blevet 80 år 29. juli i 2020, har skrevet en række kendte børnebøger, som børn og voksne elsker. Bøgerne ligner hinanden på sprog og fortælletone. Hovedpersonerne er altid nysgerrige, opfindsomme drenge, der vender de voksnes verden på hovedet med deres humor og fantasi.

Peter Overgaard – aktiv i Skanderborgs musikliv – understøtter foredraget med udvalgte sange fra perioden 1950 – 1980. 

Foredraget er gratis - Arrangør Ovsted- Tåning-Hylke Sogns Menighedsråd
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024