Penge strømmer til landsbyer



Kattrup er en af de byer som tidligere har modtaget penge, og landsbyens første borgermøde blev skudt i gang med en tryg-landsby-kage. Arkivfoto bogo.

Så er det sket igen! Fire landsbyer i Horsens Kommune har hver fået 100.000 kr. til nye initiativer i forbindelse med Projekt Trygge Landsbyer. Giveren er Horsens Byråd, og modtagerne er denne gang Grumstrup, Lundum, Vrønding og de tre småbyer under ét: Grædstrup/Slagballe/Davding.

 - Formålet med pengene er, at de skal skabe udvikling og tryghed i landsbyerne, men derudover bestemmer beboerne selv, hvad de skal bruges til, fortæller Jesper Nielsen, borgerkonsulent i Horsens Sund By.
 Han understreger, at det selvfølgelig er vigtigt, hvad landsbyerne får udviklet, men den lokale proces med at få endnu flere ildsjæle involveret er mindst lige så vigtig.
 Ifølge Ole Pilgaard (DF), der er formand for Teknik og Miljøudvalget i Horsens Kommune, er der gode erfaringer med de penge, som indtil videre er givet til landsbyerne i forbindelse med Projekt Trygge Landsbyer:
 - I Kattrup har beboerne fået en nabohjælpsordning op at stå, mens der i Tønning/Træden fortsat arbejdes på at lave en butik/café i forbindelse med forsamlingshuset. I det hele taget viser Projekt Trygge Landsbyer, at der ikke behøver at være langt fra tanke til handling, hvilket kan være med til at gøre landsbyer endnu mere attraktive at bo i – ikke mindst for tilflyttere.
 Kriterierne for at modtage pengene er blandt andet, at tankerne omkring landsbyudvikling samler så mange beboere som muligt, samt at landsbybeboerne bakker op om deres projekt.
 Der vil nu blive indkaldt til borgermøder i de respektive landsbyer.
 Første gang, der blev uddelt penge til Projekt Trygge Landsbyer, gik de til Tønning/Træden, Kattrup og Haldrup.

Klik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook!

Lignende artikler

Vibeke Juul

Løbende annoncer

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste video

Tåning jazz 2018
01. aug 2021