Politikerne så på sårbar natur i Sdr. Vissing Bjerge



Arbejdsgruppen som kæmper mod udvidelsen af grusgraven i Sønder Vissing har indsamlet 2.123 underskrifter i Sønder Vissing og omegn og onsdag eftermiddag var regionsrådspolitikerne Jørgen Nørby (V) og Flemming Knudsen (S) inviteret til rundvisning og efterfølgende møde med arbejdsgruppen.

Af Jørn Kildall

Man mødtes med gæsterne ved Sønder Vissing kirke og herfra begav man sig ud på en næsten to timer lang rundvisning i området. Via mobiltelefoner og bilernes radioer kunne landskabsarkitekt Bendt Nielsen sidde i den ene bil og være turguide for gæsterne. Man kørte rundt i naturen på små skovveje og der var stop ved Sukkertoppen hvor man for alvor kan få det store imponerende overblik over den flotte natur i området, samt se hvor der i dag graves kvartssand.

Jørgen Nørby og Flemming Knudsen, sidder begge i regionens udvalg for regional udvikling som hhv. formand og næstformand. Udvalget arbejder med regional udvikling – her beskæftiger man sig med bl.a. med kultur, klima, infrastruktur og råstoffer – samt mange andre områder.

Godt bagud i tidsplanen ankom man til aktivitetshuset hvor resten af arbejdsgruppen med Maja Harsberg i spidsen tog mod gæsterne. Her fortalte hun og Bendt Nielsen overordnet om området og planerne for råstofudvindingen som ikke var ukendt område for politikerne.

Til sidst kom Peter Lykke på og noget utraditionelt, men effektivt, hev han et stort stykke papir frem med tegninger og forklarede de fremmødte at der er sand nok 30-40 år i det eksisterende udgravninger.

En af årsagerne til at der er kvartssand til mange årtier er, at Dansand, som leverer 90% af alt kvartssand i Danmark, købte samarbejdspartneren Tandskov Grusgrav 1. januar 2021 og kunne indvinde yderligere 10 mio. tons kvartssand årligt.

Ifølge Peter Lykke ligger er reserver af kvartssand under grundvandsspejlet i Sdr. Vissing som ikke endnu er taget med i beregningerne for fremtidig indvinding i området. Han kunne også fortælle at koncernen som Dansand er en del af allerede er begyndt forskning i alternativer til kvartssand.

Efter endt præsentationer og nogle kopper kaffe med tilhørende sandkage senere, blev 2.123 underskrifter overrakt til Region Midtjylland via af politikerne.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024