Preben Elkjær kommer til Gedved



Preben Elkjær, som jo nok kun behøver en nærmere introduktion for de helt unge, lægger vejen forbi Gedved Hallen 2. februar 2022.

På denne aften kommer du tættere på legenden Preben Elkjær, som i et underholdende og sjovt foredrag fyldt med anekdoter, sjove historier og videoklip, vil gennemgå sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80’er-landshold. Perioden, hvor det danske landshold blev ”kult”, med spillere som Lerby, Arnesen, Busk, Jesper Olsen, Laudrup osv. osv. Og med begreber som ”Danish Dynamite”, ”Roligans” og med den nok mest kendte slagsang der er lavet: ”Re-Sepp-Ten”, tog de hele verdenen med storm. Og så kommer Elkjær naturligvis også ind på tiden, efter sin professionelle karriere i europæisk topfodbold. 

Elkjær fortæller, på sin kendte og humoristiske jargon, tilsat lidt videoklip, om hans karriere op igennem 80’erne, både på landsholdet og i store europæiske klubber, hvor han bl.a. fik ”Gudestatus” i Italienske Verona, som han var med til at gøre til mestre i 1985. 

”De er godt nok små, de holdkammerater. Her kommer vi aldrig til at vinde noget”.

Sådan konstaterede angriberen Preben Elkjær og den vesttyske forsvarsklippe Hans-Peter Briegel lidt i sjov, da de i sommeren 1984 mødte op til den første træning som Hellas Veronas nye udenlandske stjerner.

Omkring ni måneder senere skulle det kulminere i den største sensation i italiensk fodbold, hvor Verona kunne kalde sig Italienske mestre. For første, og indtil nu, også eneste gang. 

Elkjær er senere blevet udnævnt til æresborger i Verona, og ville sikkert blive valgt til borgmester, hvis han stillede op.

Preben Elkjær var en anderledes angriber, og med sin fandenivoldske og uortodokse spillestil, gjorde han det meget vanskeligt for modstandernes forsvar. Hans mange mål gjorde Elkjær til en af Europas farligste angribere i midt 80’erne, og var også en af grundene til landsholdets store succes i EM og VM-slutrunderne i 1984 og 1986. Mange husker jo nok Elkjærs solo dribletur fra midten af banen i kampen imod Belgien. En kamp som Danmark vandt med 3-2.

Det afgørende mål selvfølgelig scoret af Preben Elkjær. Eller hvad med det brændte straffespark

i semifinalen imod Spanien. Udført med revnede shorts. 

Historierne er mange, minderne ligeså. Så vil du med på en tur ned ad ”memory lane” sammen med Elkjær og ”Dynamitholdet”, og har lyst til at få en særdeles underholdende oplevelse i selskab med en af landsholdets største profiler igennem tiden, så skal du købe billet til dette foredrag.

Billetten egner sig også fortrinligt som julegave!!!

Du kan købe den her: www.gedved-events.nemtilmeld.dk/10/
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024