Røde Kors tur til Djurs Sommerland



Igen i år arrangerede Røde Kors Horsens Nord en tur til Djurs Sommerland. Vi var 100 personer afsted, og vi havde en sjov og hyggelig dag. Det var ikke kun børnene, der var trætte den aften!

Af Røde Kors Horsens Nord 

Formålet er, at alle børn skal have en god sommerferieoplevelse – også børn i de familier, som ikke selv har mulighed for at komme afsted og få en sådan oplevelse.

Djurs Sommerland: En dag med familien

Røde Kors betalte bussen, indgangen til Djurs Sommerland og gav en grill-selv-frokost til hele familien. Da man først var inde i Djurs Sommerland, kunne man frit bruge alle de forlystelser man ville – og turde! Tigeren, Juvelen og Dragekongen var blandt de skrappe sager, men der var også muligheder for de helt små i Bondegårdsland. Alle aldersgrupper kunne få mange gode oplevelser. Og så havde børnene noget at fortælle om, da skolen igen begyndte.
 

Finansiering og bidrag fra Røde Kors Horsens Nord

Røde Kors Horsens Nord tjener pengene gennem vores tre butikker i Tvingstrup, Hovedgård og Østbirk. Ca. halvdelen af overskuddet går til internationale hjælpeprojekter, f.eks. Ukraine, og den anden halvdel går til lokale, sociale aktiviteter, herunder f.eks. turen til Djurs Sommerland.
 

Frivillige og deres mangfoldige opgaver

Der er ca. 120 frivillige tilknyttet Røde Kors afdelingen, og foruden butikkerne løser vi opgaver omkring Pårørendestøtte, Besøgsvenner, Familienetværk, Familieferie til Vestbirk Camping, En gruppe unge på sommerferie i Sverige, Elevstøtte, Julehjælp og så har vi en gruppe ”Nørklere”.
 

Lignende artikler

Dansk Røde Kors Horsens Nord

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Kemikalieudslip i Nim
06. maj 2024