Roséindekset: En vejrprognose på flaske



ØSTBIRK - Rosévin er som en kærlig krammer fra solen selv. Når vejret er godt, strømmer folk til flaskerne. Brugsuddeler Kenneth Jespersen deler sine tanker om sommerens yndlingsdrik og giver os et indblik i, hvordan vejret og rosé går hånd i hånd.

Tekst og foto Jørn Kildall

Kenneth Jespersen, den venlige brugsuddeler i SuperBrugsen Østbirk, smiler, når han taler om rosévin. "Det er sjovt, men der findes næsten et 'roséindeks'," siger han med et glimt i øjet. "Jo bedre vejret er, jo mere rosé bliver der solgt. Hvis du ser på rosésalget, kan du næsten forudsige vejret!"

Det viser sig, at danskerne elsker deres rosé, især når solen skinner. Og hvem kan bebrejde dem? En kølig rosé på en varm sommerdag er noget nær perfekt.

Flaskens magi og franske forbindelser

Kenneth peger på, at der stadig er mange, der køber rosé for flaskens udseende. "Der er stadig dem, der husker rosé som rævesurt fransk pis, man kun drak, fordi det så pænt ud," griner han. "Men rosé har udviklet sig meget. I dag er der masser af lækre, frugtige varianter, især fra Frankrig, der smager fantastisk."

Han anbefaler at vælge vin efter smagen snarere end flaskens udseende. "Hvis den bedste beskrivelse af en rosé er, at den har en pæn flaske, ville jeg nok springe over," siger han med et smil.
 

Rosé til enhver lejlighed

Ifølge Kenneth er der rosé til enhver smag. Fra lette, frugtige vine til sødere, spanske frizzante-varianter med lavere alkoholindhold. "De er perfekte, hvis man skal køre senere, eller hvis man har tendens til hovedpine af vin," forklarer han.

Han bemærker også, at mange af de store vinproducenter fra Australien, Sydafrika og Chile laver rosé, der er både prisvenlige og populære. "Folk kender navnene og ved, hvad de kan forvente af kvalitet," siger han.

Kenneths tre favoritter

Til sidst giver Kenneth os sine tre bud på gode rosévine til sommeren, som altid står klar i en køler, i butikken, til kundernes glæde. "Når solen skinner, fylder vi løbende op. Er der ikke solskin, står flaskerne lige så pænt som i går," ler han.

Så næste gang solen titter frem, og du får lyst til noget lækkert at drikke, så kig forbi SuperBrugsen Østbirk og lad Kenneth guide dig til den perfekte rosé. Solskin og rosé – en kombination, der aldrig går af mode.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Østbirk Kirke
29. maj 2024