Skøn seniorfest i Brædstrup



Næsten 500 glade gæster havde fundet vej til Brædstruphallen da der var seniordag på stedet, arrangeret Brædstrup Seniorkor og Brædstrup Spirekor.

Af Jørn Kildall

Det så flot ud med Brædstruphallen fyldt helt op med glade seniorer som var kommet for at lytte til masser af dejlig musik og underholdning, i godt selskab.

Dagen begyndte med fællessang og de to seniorkor i flotte koruniformer sang for og der var en god stemning i hallen.

Klokken 11 gik Carsten Knudsen, kendt fra De Nattergale, på scenen og fik på sin egen underfundige facon sat gang i lattermusklerne hos publikum og der var mange kendte sange fra hans store repertoire.

Efter frokosten var der igen fællessang inden Ann-Mette Elten gik på scenen og rummet blev fyldt med velkendte ørehængere som man bare bliver i godt humør af. Og inden man fik set sig om, var der gået det meste af en dag i godt selskab, inden alle forlod Brædstruphallen og vendte snuden hjem.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024