Stormøde i Brædstrup om oversvømmelser



(Arkivfoto)

De midt- og østjyske landbrugsforeninger opfordrer alle landmænd, parcelhusejere og sommerhusejere til at deltage i et stormøde: lørdag den 29. februar klokken 13.00 til 16.00 på Hotel Pejsegården i Brædstrup. 

Overskriften for mødet er den dramatiske situation, der er over hele landet, med oversvømmede marker og åer, der går over sine bredder, og manglende handling fra myndighedernes side.

- Gudenåen er gået over sine bredder, og vi har store udfordringer med oversvømmede marker. Det er virkelig et trist syn og et kæmpe benspænd for os landmænd. Selv vandløbene i byerne er begyndt at stige og give problemer. Det kan vi ikke blive ved med at se på. Nu skal der handles, siger formand for Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen.

Bag stormødet står Landbrug & Fødevarer og Danske Vandløb, som har inviteret miljøministeren, lokale byråd, grundejerforeninger og egne medlemmer.
For yderligere oplysninger kontakt: Formand for Østjysk Landboforening Henrik Nielsen på telefon 24 21 53 01.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024